Flygtningedreng til pædagog:

"Jeg knepper dig. Du skal stå klar med din røv, når jeg kommer hjem"

15-årig asylansøger dømt for vold og trusler mod kvindelige pædagoger

 
Retten i Horsens har i dag afsagt dom i en straffesag mod en 15-årig syrisk dreng, som kom til landet i 2015 som uledsaget flygtningebarn og fortsat er det, idet hans forældre og søster opholder sig i Tyrkiet. 
Den 15-årige var tiltalt for fysisk og verbal vold mod to kvindelige pædagoger på Integrationsstedet Melhedegård i Tørring. Episoderne skete tilbage i marts og maj måned i år, mens han stadigvæk boede der, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Drengen har ifølge politiet truet en kvindelig pædagog ved at sige: "Jeg knepper dig". Ifølge pædagogens forklaring sagde han efterfølgende: "Du skal stå klar med din røv, når jeg kommer hjem".

LÆS OGSÅ: Flygtninge-hold lukket efter blot et halvt år: For få mødte op
Han var også tiltalt for vold mod den samme pædagog. Tiltalen lød på, at han havde skubbet og truet med at slå samt kastet vand efter hende. Han blev dømt for at have skubbet og kastet vand, men frifundet for truslerne om slag, idet det ikke ud fra vidnernes forklaring kunne afgøres, om det var sket.
Endelig blev han dømt for vold mod en anden kvindelig pædagog ved at have slået hende to gange med knyttet hånd, ligesom han blev dømt for at have truet hende med en spisebordsstol.
Anklagemyndigheden havde under sagen krævet 50 dages ubetinget fængsel og ubetinget udvisning af landet, men retten udmålte straffen til 40 dages betinget fængsel og gav ham en betinget udvisning med en prøvetid i to år.
Den 15-årige dreng modtog dommen, oplyser Sydøstjyllands Politi.
LÆS OGSÅ: Beboere lever i frygt for bidsk hund: Har skambidt to tilfældige kvinder på et halvt år - hvem bliver den næste?

Publiceret 31 August 2017 14:54

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV