Gik tur med sin hund, da han faldt død om:

Cykelløb reddede hans liv

Af
Af Daniel Sennek

 
En 84-årig mand kan takke et cykelløb for, at han i dag er i live. Manden var nemlig ude at gå tur med sin hund, da han pludselig faldt død med et hjertestop. 
Heldigvis var der altså cykelløb i Kalundborg, hvor manden faldt om på fortovet på Vestre Havneplads - lige foran en politipatrulje, der var på stedet i forbindelse med cykelløbet.
Politifolkene gik med det samme i gang med at yde førstehjælp, idet manden havde fået hjertestop. En sygeplejerske kom også til og hjalp med genoplivningen.
Manden blev genoplivet blandt andet ved brug af hjertestarter, og derfor kunne den 84-årige køres på sygehus, hvorfra han selv ringede til sine pårørende og fortalte, hvad han havde været ude for.
Manden var ude at gå tur med sin hund, og politiet passede hunden indtil pårørende kunne hente den.
En dag som hverken manden eller øvrige implicerede glemmer igen… 

Publiceret 13 September 2017 09:40

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV