11-årig pige brutalt sex-overfaldet i park:

Politiet jagter sex-gal mand

En 11-årig pige blev sexoverfaldet i Fælledparken i København søndag eftermiddag.
"Vi er ikke i tvivl om, at der er tale om et forsøg på et seksuelt overgreb," siger central vagtleder Jesper Beuschel fra Københavns Politi til Ritzau.
Han ønsker ikke at komme ind på de nærmere omstændigheder.
Overfaldet fandt sted i det område af parken, der grænser op til henholdsvis Jagtvej og Serridslevvej.
Politiet håber nu på offentlighedens hjælp til at fange manden. Han beskrives som 30-40-årig og dansk af udseende.
Han menes at være 170-180 centimeter høj, normal af bygning og med en lille ølmave. Ifølge politiet var han usoigneret og havde kort hår, men langt skæg.
På gerningstidspunktet var han iført en gul jakke med hul på ærmet samt en sort T-shirt, cowboybukser og handsker, oplyser politiet.
Kære læsere, denne mand skal fanges, før han forgriber sig på andre børn: I kan hjælpe politiet ved at dele og viderebringe efterlysningen i Facebook-opslaget under denne artikel:

Publiceret 24 September 2017 21:15

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV