Far på ladcykel med børn på 2 og 4 år kørt ned af bil

En far på ladcykel med børn på 2 og 4 år på ladet blev mandag kørt ned af en bil på Vestre Landevej ved motorvejen ved Maribo på Lolland.
Det skriver folketidende.dk.
Bilisten ville svinge til venstre ned på motorvejen, men så ikke den cyklende far med børnene på ladet.
Ved påkørslen væltede cyklen. Alle tre havde heldigvis cykelhjelm på. De blev dog alle tre kørt til tjek på skadestuen, oplyser lokalpolitiet. Den to-årige pige havde lettere skader i hovedet.

Publiceret 10 October 2017 14:59

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV