Bilist fundet død bag rattet til morgen

 
Politiet modtog fredag morgen klokken 04.56 en anmeldelse om en dødsulykke på Solbjerg Søvej, der ligger ved Blegind mellem Solbjerg og Hørning.
Anmeldelsen kom fra en bilist, der kørte forbi stedet og så en bil, der var kørt ind i et træ. I bilen sad der en død mand bag rattet.
"Vi har en idé om, hvem afdøde er, men han er ikke endeligt identificeret," siger vagtchef Flemming Lau fra Sydøstjyllands Politi til Lokalavisen.
LÆS OGSÅ: 46-årig mand fra Hørning er i kritisk tilstand efter voldsom ulykke på motorvejen ved Aarhus
En bilinspektør er kaldt ud til stedet og er i øjeblikket ved at undersøge ulykken.
"Vi ved ikke, hvornår ulykken er sket, men det er lige lige samme tidspunkt, som vi får anmeldelsen," siger vagtchefen.
Lokalavisen følger op på sagen.
 

Publiceret 13 October 2017 08:38

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV