Politiet og beredskabet er klar:

Risiko for forhøjet vandstand i Isefjord og Roskilde Fjord

“Vi følger udviklingen time for time, og vi er parate til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, hvis udviklingen kræver det,” lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi efter DMI’s stormvarsel i weekenden

DMI har i vejrudsigterne de seneste dage varslet vejr med betydelige vindstyrker i weekenden.
“I forbindelse med vinden vil det voldsomme vejr betyde forhøjet vandstand i Isefjord og Roskilde Fjord. Det vurderes dog, at vandstanden ikke vil være kritisk i forhold til oversvømmelse af beboede områder, lyder meldingen fra Midt og Vestsjællands Politi.
“Vi og brandberedskaberne i Øst- og Vestsjælland følger udviklingen time for time, og vi er parate til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, hvis udviklingen kræver det,” udtaler Midt- og Vestsjællands Politi.
Der vil formentlig være trængsel ved diverse lygtepæle og andre steder lørdag, hvor det fra kl. 12.00 er tilladt at opsætte valgplakater til kommunal- og regionsrådsvalget i november.

Tænk jer om

Politiet anbefaler, at man tænker sig om, og eventuelt afventer nogle timer med at opsætte plakaterne, til vinden er løjet af, da det kan være farligt at færdes på stiger i blæsevejr, ligesom vinden kan gøre, at personer bliver ramt af vildfarne plakater.
“Vi håber, at der ikke sker de store uheld og ulykker som følge af voldsomt vejr i weekenden. Opfordringen er, at man forsøger at sikre havemøbler, trampoliner og andet, der kan flyve sin vej i tilfælde af voldsomt blæsevejr,” lyder det fra politiet.

Publiceret 27 October 2017 00:00

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV