Prisen er ikke vigtigst, når vi køber æg

Flest danskere går op i dyrevelfærd, når de køber æg

Af
Niels Philip Kjeldsen npk@sondagsavisen.dk

Danske forbrugere har et ry for at være voldsomt prisbevidste, men det er ikke altid tilfældet, når vi køber æg. For når man spørger forbrugerne, hvad der er vigtigst, når de køber æg, svarer 52 procent god dyrevelfærd, mens 40 procent går op i, at æggene er fra Danmark.
'Godt tilbud' og 'lav pris' deler tredjepladsen på prioritetslisten, da 30 pocent har angivet de to faktorer som vigtige. Det viser en rundspørge, som Norstat har foretaget for Landbrug & Fødevarer.

Danske høns

Generelt vil danskerne gerne have, at æggene er lagt af danske høns.
Når vi bliver spurgt, hvor æggene helst skal komme fra, svarer hele 88 procent Danmark, mens kun 10 procent er ligeglade. Det hænger tæt sammen med, at flertallet af danskerne tror, at dyrevelfærden er god i Danmark, at produktionen er miljøvenlig, og at der er høj fødevaresikkerhed, viser undersøgelsen.

Publiceret 29 October 2017 09:00

SENESTE TV