BLITZ:

Her er de bilmærker, som får flest og færrest fartbøder

Ifølge FDM er det ejere af de dyre bilmærker som BMW, Audi, Volvo, Mercedes-Benz og Alfa-Romeo, der får de fleste fartbøder.
Det viser FDMs Autoindex, som hvert år undersøger bilejernes erfaringer med bilmærker, forhandlere og værksteder, skriver TV2.dk
I undersøgelsen svarer 41.000 bilejere på, hvor mange fartbøder de har fået det seneste år – og her har næsten hver fjerde BMW-ejer, 24,1 procent, fået en eller flere bøder. Det er et stykke over gennemsnittet, hvor 16 procent af bilejerne har fået en eller flere bøder. Omvendt er det mindre end hver 10. Kia-ejer, der er blevet blitzet med en for høj hastighed.
Disse bilmærker har fået flest - og færrest - fartbøder det seneste år
1.: BMW
2: Audi og Mercedes Benz
3.: Volvo
4.: Alfa Romeo.
5.: Fiat
6.: Honda
7.: Peugeot
8.: VW
9.: Seat og Ford
10.: Mazda
11.: Opel
12.: Citroën og Renault
13: Nissan
14.: Mitsubishi
15.: Toyota
16.: Hyundai og Skoda
17.: Suzuki
18.: Kia

Listen er lavet på baggrund af FDMs Autoindex 2017, hvor svarene er indsamlet i begyndelsen af 2017, skriver TV2.dk. Kilde: FDM Motor.
 
 
 

Publiceret 03 December 2017 12:19

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV