Politiet:

Dræbt kvinde er 34-årige Bettina Arnsfeldt Olsen

Det er Bettina Arnsfeldt Olsen, der blev fundet død i Keldby på Møn fredag den 24. november. Det fortæller Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.
"Vi har nu endeligt identificeret liget, og det drejer sig om den 34-årige Bettina Arnsfeldt Olsen, som også var kvinden, der blev meldt savnet den 16. november, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til eb.dk - og fortsætter:
"Det er ikke muligt at sige noget om dødsårsagen, for undersøgelserne er endnu ikke afsluttet."
Bettina Olsens 27-årige ekskæreste blev i al hemmelighed anholdt 19. november og sigtet for drab. Han blev varetægtsfængslet i et lukket grundlovsforhør.
Bettina Arnsfeldt Olsen blev sidst set den 12. november og meldt savnet 16. november.

Publiceret 05 December 2017 13:36

SENESTE TV