Drama i SuperBrugsen:

Personale nedkæmpede udenlandske røvere

Det udviklede sig til det store drama, da personale i SuperBrugsen i Hedensted mellem Vejle og Horsens afslørede og fangede mænd af udenlandsk oprindelse, der flygtede fra butikken med en taske fyldt med ubetalte varer.
En kunde tippede personalet om mændene på vej ud af butikken. Da de ikke ønskede at fremvise indholdet af tasken, skubbede den ene mand i stedet til en mandlig ekspedient og slog ham i brystkassen med knyttet hånd, forklarer souschef Chris Frederiksen fra SuperBrugsen til Horsens Folkeblad.
Mændene flygter, men Chris Frederiksen og den mandlige kollega sætter efter mændene, som på grund af volden er blevet til røvere i stedet for tyve.
Jagten forsætter til den anden side af jernbanen, hvor to mænd bliver tilbageholdt, og to patruljer fra Sydøstjyllands Politi kan kort efter overtage.
"Det er instinktivt - det kan bare ikke være rigtigt, at de skal have lov til det. Det er møgirriterende, at man ikke kan have sine varer i fred," siger Chris Frederiksen til Horsens Folkeblad om grunden til, at de valgte at forfølge efter gerningsmændene.
Politiet efterlyser vidner i sagen. To personer blev anholdt, men den tredje person, manden som slog den butiksansatte, er fortsat på fri fod.

Publiceret 06 December 2017 16:46

SENESTE TV