Små nisser besøgte plejehjem

Børnehuset Skovshoved og Bakkegårdens Børnehave skaber julestemning og spreder juleglæde på plejehjemmene i Gentofte Kommune. Forleden gik børnehavebørnene nemlig fra de to dagtilbud af sted til deres lokale plejehjem Børnehuset Skovshoved til Ordruplund og Bakkegårdens børnehave til Egebjerg.
Børnene havde forinden klippet, flettet, bagt og malet en masse julehjerter, som de gav til beboerne under besøget. Her øvede børnene sig i at 'tale med små stemmer', præsentere sig pænt og give hånd til beboerne, synge sammen med beboerne - og spise en julesmåkage, inden turen gik hjem igen.

Publiceret 15 December 2017 07:00

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV