Sådan snød udenlandske mænd til stribevis af teoriprøver:

Tidligere dømt - men fortsatte alligevel

Af
Af Daniel Sennek

 
En 36-årig mand fra Vejle bestod den 24. september 2015 en teoriprøve på Køreteknisk Anlæg ved Marstrup. Det er der som sådan intet unormalt i. Det unormale bestod i, at han blot 11 dage senere bestod igen - denne gang på Køreteknisk Anlæg i Sønderborg. 
Det skriver Jydske Vestkysten.
Manden havde arbejdet som chauffør - og nu havde han tilsyneladende fundet sig et sidegeschæft ved at bestå teoriprøver, mens han udgav sig for at være andre mænd.
Selv inden de ovennævnte eksempler var han nemlig dømt for netop dette. Så byretten dømte ham igen. Denne gang fik han fire måneders fængsel.
Byretten mente nemlig, at han med sine handlinger havde medvirket til, at personer uden forståelse for færdselsreglerne kunne slippes løs i trafikken. Og at de kunne være til stor fare for trafiksikkerheden og skade andre. Derfor skulle straffen også være tilsvarende hård.
Han ankede dog straks dommen til Vestre Landsret. Men her nåede den ikke at blive behandlet, inden han trak anken tilbage i denne måned.

Publiceret 30 December 2017 09:47

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV