15-årig anholdt to gange:

Beskød danske politifolk med romerlys

En 15-årig dreng fra Slagelse blev anholdt nytårsnat klokken 1.08, efter at han havde skudt et femskudsromerlys af efter en politibil, hvor der sad to betjente. Det skete på Byskov Alle i Slagelse, og den 15-årige blev sigtet for vold mod politiet og løsladt klokken 2.40 efter afhøring.
Den 15-årige havde yderligere seks femskudsromerlys på sig, og de blev beslaglagt. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.
Sigtelsen havde tilsyneladende ikke den store effekt hos den 15-årige. Igen tirsdag fik politiet en anmeldelse om, at der blev fyret fyrværkeri af på Byskov Alle. Politiet fandt klokken 1.10 frem til tre drenge – den 15-årige, der var blevet anholdt natten forinden – som sammen med en 15-årig og en 16-årig dreng havde fyret flere raketter af. De blev alle tre sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Publiceret 02 January 2018 11:27

SENESTE TV