Mor og treårig søn beskudt med fyrværkeri:

"Slap af, det er bare fyrværkeri"

Af
Af Daniel Sennek

 
"Jeg så raketten komme flyvende direkte hen imod os. Min første tanke var, at hvis der sker noget, så sker der noget med min lille dreng. Det er jo de værste tanker, der kan gå igennem en mors hoved. Så trillede tårene bare ned ad kinderne på mig - og jeg tænkte bare, at det kunne være endt grueligt galt efter en ellers rigtig dejlig og hyggelig aften."
Sådan fortæller Stephanie Holten Hülsen fra Greve til TV 2, efter hun nytårsnat kom kørende i sin bil i Karlslunde. En gruppe mænd valgte nemlig at skyde fyrværkeri direkte efter bilen - og det næste hun så var en kæmpe raket med kurs mod forruden.
Heldigvis kommer ingen noget til, men desværre er Stephanie Holten Hülsens historie langt fra noget enestående tilfælde. Både Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi har fået en lang række anmeldelser om især raketter affyret direkte mod folk.
LÆS OGSÅ: Brandfolk beskudt med bomberør ved flere episoder
Overfor TV 2 fortæller Stephanie Holton Hülsen, at hun faktisk forsøgte at oplyse gruppen af mænd om, at det er farligt at affyre en raket mod en bil, men uden held.
"De bad mig bare om at slappe af, for der var jo ikke sket noget, sagde de. Det synes jeg er det mest skræmmende, for det fortæller bare mig, at de ikke synes, at det er forkert, det de gjorde," siger hun til TV 2.

Publiceret 02 January 2018 08:34

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV