Stort drama på kommunen:

Kvinde sætter ild til sig selv i borgerservice

En 68-årig kvinde satte onsdag ild til sig selv i Sorø

 
Det er fortsat uvist, hvad årsagen er til, at en 68-årig kvinde onsdag eftermiddag har sat ild til sig selv inde ved informationen i borgerservice i Sorø Kommune. Det skriver Ritzau.
Hændelsen skete klokken 14.40, og kvinden modtog straks efter behandling på stedet, inden hun blev sendt med ambulance til Rigshospitalets Brandsårsafdeling. Hun er efter sigende forbrændt på brystet og i ansigtet, og hendes tilstand er ukendt.
"Vi kender ikke årsagen. Vi er i fuld gang med at tale med vidner og personale for at danne os et overblik," siger Vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.
Borgerservice i Sorø lukkede for resten af dagen efter den voldsomme episode.

Publiceret 03 January 2018 18:01

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV