Smartphonebatteriet irriterer os grænseløst

Over hver tredje dansker er frustreret over batteriet

Af
Af Niels Philip Kjeldsen npk@sondagsavisen.dk

Der er én ting, der dominerer feltet, når danskerne bliver spurgt til deres største frustration ved deres nuværende smartphone – og det er batteriets levetid.
Hele 37 procent er frustrerede over deres smartphonebatteri, og det er langt foran andenpladsen, hvor 12 procent peger på for lidt plads til billeder og videoer som kilde til irritation. Det viser en rundspørge, som Epinion har foretaget for smartphoneproducenten Huawei.

Oplader tit

Irritationen over batteriet kommer blandt andet af, at hele 27 procent angiver, at de som minimum oplader deres smartphone to gange om dagen. Efter batteri og manglende lagerplads irriterer telefonens hastighed seks procent af danskerne, mens skærmstørrelse og telefonens kamera irriterer henholdsvis fem og fire procent.
Kun en enkelt procent er irriteret over telefonens design.

Publiceret 07 January 2018 11:30

SENESTE TV