"Skriv til mig, at du vil være min tæve':

Denne politiker er ude på virkeligt dybt vand

"Skriv til mig at du gerne vil være min tæve..'
Efter denne besked på Messenger er Thomas Hav, fremtrædende politiker i Nordjylland, ude på virkelig dybt vand.
Det socialdemokratriske partimedlem, Jasmine Søgaard, står for første gang frem og fortæller om de beskeder, som regionrådspolitikeren Thomas Hav har sendt til hende. Det var en messenger-chat, der blev indledt med en snak om en fælles politisk drøm, men den endte et helt andet sted, skriver TV Nord.
Thomas Hav kaldte ikke bare Jasmine Søgaard for en tæve, men også et kvindeligt medlem af regionsrådet i Nordjylland en´House-Fisse'.
"Jeg er vred. Jeg vil ikke finde mig i at blive kaldt tæve, og at der er en, der skriver til mig, at jeg skal være hans tæve, og at han vil sende 10.000 kroner. Jeg vil ikke finde mig i, at det er en fra mit parti, der opfører sig på den måde," siger Jasmine Søgaard til TV Nord.
Jasmine Søgaard klagede over partifællens opførsel til Socialdemokratiets gruppeformand i regionsrådet, Mogens Nørgaard. Det fik Mogens Nørgaard til at kræve, at Thomas Hav trækker sig fra regionsrådet.
Thomas Hav er siden trådt ud af Socialdemokratiet og er nu løsgænger i regionsrådet. Jasmine Søgaard stoppede al kontakt med Thomas Hav den 14. december, da beskederne gik langt over hendes grænser.
 

Publiceret 09 January 2018 21:00

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV