“Min kone foreslog, at vi holder hvid vinter”

Af
kirkeklumme Af Jacob Køhn Andersen

provst for Skanderborg Provsti

Det var min kone, der foreslog det. At vi skulle holde hvid januar. Jeg må indrømme, at jeg ikke anede, hvad hun talte om. Jeg valgte dog at tage det med godt humør. Hvis man ikke kan få en hvid jul, så må en hvid januar dog være et plaster på såret, så jeg indvilligede. Det viste sig dog at være noget ganske andet end en kompensation for den udeblevne julesne.
 

Hvid januar, forklarede min kone mig, det er en måned uden alkohol, januar måned. Sådan en slags faste. Jeg blev passende bleg. Den var svær at komme igen på. Som så mange andre er jeg ikke altid på bølgelængde med sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det var dog en formidlende omstændighed, at der ikke var tale om en måned uden tobak. Men det var måske så selvfølgelig en del af fasten, at man slet ikke behøvede at nævne det.
 

Man kan vel godt sige, at vi kom dårligt fra start. Vi havde nogle vinrester fra den sidste aften i det gamle år, nytårsaften. Dem nænnede vi ikke at lade gå til spilde. Men så skulle den onde cirkel til gengæld også være brudt. Alle broer til det forgangne år brændt. Skulle man tro.
 

Jeg kan ikke huske hvem af os, der fik idéen, men talen faldt på en flaske hvidvin, der havde overlevet forbløffende længe i garagen. Dér står der jo så mange forskellige ting. I vores bevidsthed var der tale om en slags kompromis. Hvid vin til hvid januar. En af min kones facebook-venner gjorde opmærksom på, at champagne så også var en mulighed. Det virkede alt sammen meget oplivende. Ikke mindst set i lyset af de ellers så dystre udsigter.
 

Sådan gik det til, at vi fik en begyndelse på det nye år, der var ligeså elendig som afslutningen på det gamle. I hvert fald hvis man nærer store forhåbninger til sine egne evner.
 

Det har ellers ikke skortet på optræk til forskellige nytårsforsætter. Hele udtrækket med slankhed, sundhed og symptomfrihed har været i spil. I tankerne har vi arbejdet målrettet på at ignorere vores fremadskridende alder. Men måske er det bare sådan, det er. Nissen flytter med, som man siger.
 

I virkeligheden er det et meget godt billede på, hvordan det i det hele taget fungerer med livet. De tømmermænd mange vågner op med den første morgen i det nye år, de er grundlagt i det gamle år. Og livet holder sig snarere gående, end det fornyer sig.
 

I det hele taget, så bliver vi nødt til at finde ud af at leve med tanken om, at det vi nu engang har gjort og oplevet, at det ikke kan rulles tilbage. Livet er en fremadskridende bevægelse. Så længe det varer.
 

Det bliver vi nødt til at forsone os med. Ligesom kunsten foran spejlet ikke er at pynte på billedet, men at vænne sig til det, man ser.
 

Det betyder selvfølgelig ikke, at der aldrig er udsigt til nogen form for bedring. Heldigvis. Måske er der udsigt til en hvid februar. Det er i hvert fald blevet koldere i vejret.

Jacob Køhn Andersen gik med på sin hustrus forslag. Arkivfoto

Jacob Køhn Andersen gik med på sin hustrus forslag. Arkivfoto

Publiceret 10 January 2018 18:00

SENESTE TV