Dansker betalte for grufuld live-voldtægt af 4-årig pige i Isreal

Uhyggelig børnepornosag involverer Interpol, en far og datter i Israel, Skype og en 30-årig aarhusianer

 
35 euro svarende til 260 danske kroner.
Det betalte en 30-årig mand fra Egå i Aarhus N klokken 01 natten til 4. juli i sommer for anal voldtægt af en fireårig pige. 
Det fremgår af retsmødebegæringen til en sag ved Retten i Aarhus, som Lokalavisen Aarhus har fået aktindsigt i.
LÆS OGSÅ: Drenge ville besøge bedstemor i Tilst: Fik tæsk af rødder
Ifølge sigtelsen bestilte han over en Skype-chat det seksuelle overgreb af den lille pige og betalte det beskedne beløb via PayPal.
Herefter kunne han livestreame en israelsk mand analvoldtage sin fireårige, biologiske datter.
Samtidig kunne aarhusianeren instruere israeleren i overgrebet. Israeleren blev blandt andet bedt om at bruge sine fingre, og instruktionerne blev efterkommet.
Cirka tre uger senere kunne Østjyllands Politi anholde den 30-årige i hjemmet i Egå, hvor der også blev fundet børnepornovideoer og billeder på hans computer.

Henvendelse fra Interpol

Anholdelsen skete efter en henvendelse fra den internationale efterforskningsenhed Interpol, der også fik den israelske mand anholdt, fortæller Rosa Pape, anklager i sagen.
"Det her er en isoleret sag og ikke en del af et større netværk, der er blevet optrevlet. Men vi får engang imellem en assistanceanmodning fra Interpol, hvis de kan se, at danskere er involveret," siger anklageren hos Østjyllands Politi, som er i besiddelse af optagelsen af voldtægten.
LÆS OGSÅ: Kvinde skulle dræbes: Hun er 'sluppet' med brækket ben
Manden er sigtet for medvirken til voldtægt af et barn og medvirken til at barnet deltager i en pornografisk optræden samt at være i besiddelse af børneporno.
Den 30-årige risikerer op til seks års fængsel, men anklagemyndigheden vil ikke oplyse, hvilken strafudmåling man vil procedere for.
Der er tale om en tilståelsessag, så den 30-årige, der har siddet varetægtsfængslet siden 27. juli, erkender alle forhold i sagen og skal derfor blot afgive sin forklaring og have sin dom. Det sker tirsdag i næste uge.

Publiceret 12 January 2018 16:45

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen
SENESTE TV