Litauer stjal varebil i Roskilde og kørte mod Polen:

Nu er han tilbage i Danmark

Syd- og Sønderjyllands Politi har i Tyskland hentet en litauisk mand tilbage til retsforfølgelse i Danmark

 
Frem til 31. januar skal en 25-årig litauisk mand sidde varetægtsfængslet. Det har Retten i Sønderborg i dag afgjort, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 25-årige blev den 7. december standset af tysk politi i en Mercedes Sprinter på motorvejen ved Frankfurt Oder tæt på den polske grænse. Bilen var meldt stjålet nogle dage før i Roskilde og var forsynet med falske nummerplader.
Manden er efterfølgende blevet hentet tilbage til Danmark af Udlændingekontrolafdelingen i Padborg.

Ved dagens grundlovsforhør i Sønderborg nægtede han sig skyldig i både tyveri og hæleri, mens han accepterede fængslingen., oplyser politiet.

Publiceret 12 January 2018 14:54

SENESTE TV