Kvinde offer for fuldbyrdet voldtægt ved havn:

Anholdt 18-årig benægter alt


En 18-årig mand er lørdag formiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for fuldbyrdet voldtægt af en 19-årig norsk kvinde nytårsnat. Det skriver Nordjyske.dk.
Voldtægten foregik på en bænk nær havnefronten i Aalborg Centrum, og efterfølgende blev kvinden fundet af to andre mænd.
Nordjyllands Politi bad 1. januar offentligheden om hjælp til at finde frem til gerningsmanden, som blev beskrevet som slank med veltrimmet sort fuldskæg og muligvis af syrisk afstamning, og i går fredag blev den formodede gerningsmand ved middagstid anholdt på Midtsjælland.

Anklager Morten Sønderby oplyser til Nordjyske.dk, at den 18-årige nægter sig skyldig og har kæret varetægtsfængslingen.

Publiceret 13 January 2018 13:45

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV