Fra sexsymbol til respekteret Oscar-vinder

Dame Helen Mirren er biografakutel i ’Vores livs rejse’

Af
Af Daniel Bentien kino.dk

John og Ella har været sammen i 50 år og er nu ved vejs ende. Ella har kræft, men har valgt at stoppe sin behandling, imens John lider af Alzheimer. Som et sidste eventyr i livet begiver de sig sammen ud på en rejse.

Den kvindelig hovedrolle i den aktuelle film 'Vores livs rejse' portrætteres af Oscar-vinderen Dame Helen Mirren, som siden sin debut i 1960'erne er gået gennem noget af en forvandling fra sexsymbol til en af de mest respekterede kvinder i Hollywood.

Helen Mirren startede ud på de skrå brædder hos bl.a. Det Nationale Ungdomsteater i London og the Royal Shakespeare Company. Filmdebuten kom i 1966 med 'Press for Time' i en ukrediteret rolle som pinup-pige, og det var især de erotisk betonede roller i film som ‘Age of Constent', 'Caligula' og 'Excalibur', der dominerede hendes tidlige karriere.

’Kød sælger’

Mirren var meget bevidst om sine rollevalg, og har udtalt om en scene i 'Age of Constent': ”Kød sælger. Folk vil ikke se billeder af kirker. De vil se nøgne kroppe.”

Alligevel var hun langt fra villig til at blive sat i bås som et sexsymbol, hvilket hun satte ord på over for den garvede talkshow-vært Michael Parkinson, der i 1975 ville snakke om hendes kvindelige former. Mirren afviste ham blankt ved at kalde hans spørgsmål for ”kedeligt”.

Men et sexsymbol var hun dog blevet, og Mirren nød opmærksomhed blandt de mandlige medspillere.

Der var dog én af disse mænd, der i sin tid også fangede hendes blik, nemlig den yngre skuespiller Liam Neeson, som hun dannede par med i starten af 1980'erne. Efter bruddet med Neeson blev Mirren gift med sin 'Hvide nætter'-instruktør, Taylor Hackford, som hun stadig er sammen med den dag i dag.

1990'erne ændrede alt for Mirren, da hun med den Emmy-vindende hovedrolle som kriminalbetjenten Jane Tennison i den britiske tv-serie 'Prime Suspect' (1991-2006) såede kimen for fremtidens stærke kvindelige tv-karakterer. Mirren var således en af de første kvinder til at spille en rolle, som normalt ville være udfyldt af en mand, og hendes medvirken i serien blev det seriøse gennembrud, der fik den britiske skuespiller væk fra de vampede roller og over til de mere modne af slagsen.

To af Hollywoods mest anerkendte stjerner spiller hovedrollerne i ’Vores livs ferie’. Foto: Scanbox

To af Hollywoods mest anerkendte stjerner spiller hovedrollerne i ’Vores livs ferie’. Foto: Scanbox

Oscar-nominering

Filmrollerne fulgte og anerkendelsen på den front kom for alvor med en Oscar-nominering i 1995 for Bedste kvindelige birolle for filmen 'The Madness of King George', hvilket hun fulgte op med kæmpehittet 'Calendar Girls', der på finurlig vis genbesøgte Mirrens sexsymbol-status i en moden alder af 58. Opmærksomheden banede vej for de store hovedroller, og Oscar-statuetten blev endeligt hendes i 2007 for det overbevisende portræt af Dronning Elisabeth II i filmen 'The Queen' om efterspillet til prinsesse Dianas død.

Resten er historie, og i dag betragtes Helen Mirren - med et hav af priser i bagagen og en stærk attitude - som det britiske svar på Meryl Streep. En status hun konstant udfordrer og leger med ved at medvirke i alt fra actionfilmene 'Red' og 'Fast & Furious 8' til sidste års gyser 'Winchester' og nu den modne kærlighedskomedie 'Vores livs rejse'. Læs mere om aktuelle og kommende film på kino.dk.

Vores livs rejse

Genre: Drama
Instruktør: Paolo Virzì 
Skuespillere: Helen Mirren, Donald Sutherland, Christian Mckay
Spilletid: 112 min.
Land: USA

Publiceret 11 March 2018 11:30

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV