Hveranden betaling med Dankortet er i dag kontaktløst, hvor man blot holder sit betalingskort op foran terminalen. Ritzau Scanpix

Hveranden betaling med Dankortet er i dag kontaktløst, hvor man blot holder sit betalingskort op foran terminalen. Ritzau Scanpix

Udvikling i kontaktløs betaling “helt vild”

Danmark er førende i Europa, når det gælder kontaktløs betaling

Af
Af Niels Philip Kjeldsen npk@sondagsavisen.dk

Mere end hver anden betaling med Dankort sker nu kontaktløst. Det skriver Nets.

Kontaktløs betaling er en funktion, hvor man blot holder sit betalingskort op foran terminalen, hvorefter pengene bliver trukket.

Betalingsformen har kun været tilgængelig i Danmark i to et halvt år.

Førende

“Udviklingen i antal transaktioner med kontaktløs Dankort har været helt vild. Det kræver normalt en længere tilvænningsperiode for mennesker at ændre betalingsvaner, men kontaktløse betalinger fungerer så godt, at de på rekordtid har vundet danskernes hjerter. Vi er blandt de førende på området i Europa, og vi ligger med helt fremme i førerfeltet,” siger Jeppe Juul-Andersen, vicedirektør med ansvar for Dankort hos Nets.

80 procent af alle udstedte betalingskort i Danmark har i dag den kontaktløse funktion, oplyser Nets.

Publiceret 22 April 2018 09:00