“Du kan beslutte, hvem du er, og hvad du står for. Det er det, der er min sejr.” Foto: John Mortensson

“Du kan beslutte, hvem du er, og hvad du står for. Det er det, der er min sejr.” Foto: John Mortensson

Rock-nomaden Mike Tramp:

"Jeg åbner hele brystet"

24. maj kan man i Templet få en speciel koncertoplevelse. Verdensstjernen Mike Tramp giver koncert og fortæller anekdoter fra en 42 år lang karriere. Det Grønne Område har talt med ham om den lange rejse, rock-nomaden Tramp har været på

Af
Lars Schmidt

Han har været præsenteret for flere fristelser end de fleste. Og har sagt nej til langt hovedparten af dem. Han har hverken drukket eller stukket sig halvt ihjel.

Til gengæld har han været vidt omkring - både på det rigtige og på det mentale landkort, sangeren og sangskriveren Mike Tramp, der blev født på Vesterbro for mere end 57 år siden som Michael Trempenau.

Mike Tramp har med Mabel været teenidol og vundet melodigrandprix. Og det var, inden han flyttede til New York og skabte sig international anerkendelse og berømmelse.

Med det amerikanske band White Lion var han MTV-idol, da tv-stationen og firsernes hår-rock toppede. Her vandt han ikke kun - endnu flere - pigehjerter, men også respekt fra drengene. Han tjente - og brugte - vulgært mange penge, nåede toppen af den eneste rigtige hitliste i verden, Billboard Top 100. White Lion var en overgang verdens mest populære rockband.

Fra Mabel til solo

Og han blev pillet ned fra tinderne, da læderbukserne, krøllerne og den ærmeløse t-shirt blev udskiftet med jeans, skægstubbe og skovmandsskjorter. Men da grungebølgen dræbte heavyrocken, lykkedes Mike Tramp rent kunstnerisk måske allerbedst i karrieren. Det var med bandet Freak Of Nature, som han mest af alt høstede anerkendelse.

Efter hjemkomsten til Europa blev det til voldsom eksponering på tv og i de øvrige medier, da Tramp var med i All Stars på TV2.

For fem år siden kickstartede han sin solokarriere med nøgne og hudløse, livskloge, ærlige og fine sange, skrevet på hans akustiske guitar. Sange, som igen har givet Mike Tramp anerkendelse - og spillejobs overalt i den vestlige verden.

Det er disse sange - og naturligvis de store hits, som der rent faktisk er mange af - Mike Tramp har med sig i guitarkassen, når han træder ind på scenen i Templet i Lyngby torsdag den 24. maj sammen med The Band of Brothers.

“De ting, jeg har lavet, har jeg altid troet, ville vare for evigt.” Foto: John Mortensson

“De ting, jeg har lavet, har jeg altid troet, ville vare for evigt.” Foto: John Mortensson

“Du føler, at du er stolt af dit produkt”

Mike Tramp har med sine 42 år i rockbranchen været på en kæmpe stor musikalsk, menneskelig og mental rejse. En rejse, som aldrig stopper. Men destinationen kender han nu. Og det har han det rigtig godt med, fortæller han til Det Grønne Område:

“Du bestemmer jo selv, hvor du vil være i livet. Godt nok kan du ikke altid selv bestemme, om du vil være på toppen eller i bunden. Men du kan beslutte, hvem du er, og hvad du står for. Det er det, der er min sejr. Jeg er okay med, hvor jeg er som mand og person i livet,” fortæller han:

“Det sekund, man begynder at føle sig til rette, ændrer verden sig omkring dig. Den ene dag er du ude i kulden, og den næste inde i varmen. Jeg har lært at stå stille og lade verden omkring mig ændre sig. Det er en selvsikkerhed at have, som godt nok ikke giver tilbage i dollars. Men belønningen er at være okay med det hele. Du føler, at du er stolt af dit produkt, af dit håndværk og af at være den, du er. Og det er jeg,” smiler han.

“Det er biologi. Og det lever jeg med”

Mike Tramp var kæmpe stor, da teenidolerne var sagen midt i 1970'erne, og da MTV-idolerne var det samme 10 år senere. Han forstod at flytte sig på det rigtige tidspunkt. Men i dag er han et helt andet sted.

“Du har været igennem en rejse over fire årtier, hvor hele verden og hele branchen har ændret sig mange gange. Når du endelig finder din selvsikkerhed - det kunne være den sidste dag i firserne, hvor du har “perfektet” dig selv og virkelig er klar for alvor. Og så kommer der det totalt modsatte. Det er naturens vej. Det er biologi. Og det lever jeg med.”

“Jeg har prøvet det fra Mabel til White Lion, fra White Lion til Freak of Nature. Du skal forsvare dig selv hele tiden, fordi du befinder dig et sted, hvor du ikke er så in mere,” siger Mike Tramp:

“De ting, jeg har lavet, har jeg altid troet, ville vare for evigt. Jeg er vokset op med heltene, som asfalterede den vej, som resten af os har gået på. Det Elvis, Johnny Cash, Bob Dylan, Freddie Mercury, Phil Lynott og Bruce Springsteen. De er alle en del af mit stamtræ.”

“Andre lever lidt af et helvedesliv. De føler, at de skal være mere end, hvad de er. Jeg er bare mig.” Foto: John Mortensson

“Andre lever lidt af et helvedesliv. De føler, at de skal være mere end, hvad de er. Jeg er bare mig.” Foto: John Mortensson

“Det, du kommer fra, er din styrke”

Men Danmark og Vesterbro har i høj grad også gjort Tramp til den, han er i dag:

“Du har været på en rejse, og du har søgt. Selv om det, du søgte efter, har været lige foran din næse hele tiden, kunne du ikke se det. Det var måske bare for simpelt dengang at indse, at du bare var en knægt fra Vesterbro, selv om du boede boede i New York og stod og snakkede med store stjerner, mens du fik vasket din sportsvogn.”

“Det, du kommer fra, er din styrke. Det er det, der har givet mig en utrolig glæde og sikkerhed. Jeg er utrolig tilfreds med at være en knægt fra Vesterbro, som ikke har for meget – og som ikke er drevet af at være på toppen af noget som helst.”

“Jeg er en 57-årig, som har passet godt på mig selv. Det er det, jeg er.” Foto: John Mortensson

“Jeg er en 57-årig, som har passet godt på mig selv. Det er det, jeg er.” Foto: John Mortensson

“Jeg er bare mig”

Netop dette store behov for at være stjerne og konstant holde sig på toppen, det har Mike Tramp bare ikke.

“Andre lever lidt af et helvedesliv. De føler, at de skal være mere end, hvad de er. Jeg er bare mig.

Jeg har gjort det gennem min karriere. Jeg laver det, jeg kan. Jeg prøver ikke at lave noget, jeg ikke kan. Jeg er verdens bedste Mike Tramp. Jeg er god til at være mig,” fastslår han.

Mike Tramp er landet på sin hylde. Men det er ikke uden at lide afsavn. For hans kære bor omme på den anden side af Jorden. Hustruen er den indonesiske skuespiller, Ayu Azhari, som han har to børn med, Isabelle på 12 og Lennon på 9. Dylan på 24 bor i Melbourne.

“Jeg klager ikke på den måde. Jeg betaler klart nok en pris med familielivet og de ting, fordi jeg sprang ud så tidligt – tilbage i 1976. Jeg fik mit første barn som 33-årig. På det tidspunkt havde betalte alle andre til deres pension, men jeg vidste ikke, hvad der skulle ske næste dag,” fortæller Mike Tramp:

“Jeg bor i Djakarta, men min arbejdsplads er i USA og Europa. Jeg har den sorg, at jeg ikke kan se mine børn, som resten af mit band kan se deres. Jeg er aldrig rigtigt hjemme, jeg har aldrig rigtig slået mig ned. Jeg er beduin. Jeg rykker efter arbejdet og efter, hvor branchen er på vej hen. Jeg er en landevejsrytter, en nomade, beduin, vagabond.”

“Jeg elsker at stå og fortælle om mit liv.” Foto: John Mortensson

“Jeg elsker at stå og fortælle om mit liv.” Foto: John Mortensson

“Musikken kan jeg ikke skrue ned for”

Når han er i Danmark, bor Mike Tramp sammen med broderen Dennis på dennes gård ved Slagelse. Og her lever han et helt normalt liv, som er det diametralt modsatte af det vilde rockstjerneliv, han var en del af i 1980'erne og -90'erne.

Han går i marken og tager del i bondemandslivet. Og så har han sit musikrum på gården. Det er her, han skaber sine sange.

“Musikken kan jeg ikke skrue ned for. Når jeg tager en guitar i hånden, skriver jeg en sang. Det næste album er færdigt. Det skal bare indspilles. Jeg sidder bare ned med guitaren, og så kan jeg høre, at det vil ud. Jeg skriver albummet som en bog. Det er ikke bare sange, men en sammenhængende fortælling, hvor det ene nummer leder til det næste.”

“Jeg er kommet til det tidspunkt i mit liv, hvor jeg åbner hele brystet.” Foto: John Mortensson

“Jeg er kommet til det tidspunkt i mit liv, hvor jeg åbner hele brystet.” Foto: John Mortensson

“Har dokumenteret min egen rejse”

Mike Tramps sange handler om Mike Tramp. Om at være Mike Tramp. Om at være på rejsen hen imod den Mike, han er i dag. Det er jordnære sange og at eksistere og være. Sange, som voksne mennesker snildt kan relatere til.

Men det at skrive sin livshistorie ind i sine sange har aldrig været planen, fortæller Mike Tramp:

“Det er utroligt tilfredsstillende at vide, at ubevidst har jeg dokumenteret min egen rejse via min musik. Det er ubevidst. Det er, når jeg har lavet et album, at jeg først kan se, at jeg jo har været i gang med at udtrykke nogle specielle ting, der har været vigtige for mig.”

“Det sekund, man begynder at føle sig til rette, ændrer verden sig omkring dig. Den ene dag er du ude i kulden, og den næste inde i varmen.” Foto: John Mortensson

“Det sekund, man begynder at føle sig til rette, ændrer verden sig omkring dig. Den ene dag er du ude i kulden, og den næste inde i varmen.” Foto: John Mortensson

Koncertoplevelsen

Rejsen fra stenbroen og op over alverdens rock-tinder og så tilbage igen er også en væsentlig del af den koncertoplevelse, man får, når man i dag oplever Mike Tramp optræde.

Hans koncerter som regel noget længere end de fleste andre koncerter, og de indeholder masser af fortællinger. Ikke kun i sangene, men også som en slags foredrag og introduktion til sangene. Og her sparer Tramp ikke sig selv. Det flyder med humor og selvironi, og man går syngende fra koncertstedet med et stort smil på læberne.

For man har mødt en mand, der har prøvet mere end de fleste - og slet ikke er bleg for at fortælle alt om sig selv. Man bliver inviteret indenfor som en helt speciel gæst.

“Jeg åbner hele brystet”

“Jeg er kommet til det tidspunkt i mit liv, hvor jeg åbner hele brystet. Når folk går fra spillestedet, er der ikke én person, der ikke ved, hvem Mike Tramp er – og den rejse, han har været igennem. At sige sandheden og ikke at skulle stå deroppe og spille en rolle, det er befriende. Jeg har ingenting at skjule, og jeg har ikke noget, der skal beskytte mig,” siger Mike Tramp:

“Der er nogle mennesker, der er bange for, at folk skal kende noget til dem. Jeg elsker at stå og fortælle om mit liv – om min mor, der var servitrice, om at vi boede i en halvanden værelses, hvor vi skulle gå sidelæns gennem døren. Jeg ville ikke ændre det for alle de penge, der er i verden. Jeg vil ikke have Bon Jovis liv. Jeg ser ingen glæde. Jeg ser ikke noget ærligt. Jeg vil ikke være Kiss.”

“I dag har jeg været ude med min bror på marken, skiftet strenge på guitaren, vasket tøj, snakket med mine børn. Jeg har ikke talt, hvor mange penge jeg har i banken. Jeg har rigtig gode venner, og folk, som har mig som ven, ved, hvordan jeg er som ven. Jeg har de ting, jeg skal have i livet. Jeg er en 57-årig, som har passet godt på mig selv. Det er det, jeg er.”

“Turnélivet tones ned”

Om et halvt års tid er Mike Tramp 58 år. Og nu er det ved at være tid til at skrue ned for livet på landevejen, fortæller han til Det Grønne Område. Og selv om han har passet godt på sig selv på hele den lange rejse:

“Med måde skruer jeg lidt ned for turnélivet nu. Der er grænser for, hvor meget man gider at skifte hovedpude og seng hver eneste aften,” siger han:

“Turnélivet tones ned. Det sker automatisk. De 10 bandshows i maj er de eneste i Danmark. I coktober-november indspiller jeg pladen, og så vil jeg holde nogle foredrag. Der kan let gå et år, før jeg står på scenen med et band igen.”

“Hvad skal jeg ellers lave?”

Selv om tiden på landevejen nedtones, så vil det aldrig på nogen måde være slut med musikken, understreger Mike Tramp.

“Når du har lavet noget i 40 år, er det lige som det, du er. Knud er blikkenslager til den dag, han dør. Jeg har været en professionel i musikbranchen, jeg har lavet mig selv i 42 år. Hvad skal jeg ellers lave,” spørger han:

“Jeg kan mange, mange ting, fordi jeg er en mand, der overlever. Men det betyder ikke, at jeg i morgen skal arbejde i 'Lavpris 3'. Men måske vil jeg gerne halvere det med musikken og sidde på den anden side af skrivebordet. Jeg vil gerne arbejde med kunstneren og bands på mange måder, have et sidejob inden for kreative fag.”

“Men det skulle ikke være for at tjene penge. Jeg ville kun møde op, hvis alt det, jeg arbejdede med, gjorde mig glad. Jeg vil arbejde med folk, som er villige til at give deres sjæl. Nomader, beduiner og vagabonder justerer sig selv i forhold til landevejen, vejret og, hvad de har i lommen.

Alt er åbent, alt kan ske,” slutter rock-nomaden.

FAKTA:

Pladeudgivelser

Med Mabel

1977: Another Fine Mess

1978: Message From My Heart

1978: Mabel 4-ever

1978: Skateboard Rider(Frankrig)

1979: We Are the 80's

1981: Extranos (Spanien)

Med Studs

1982: Stud

Med White Lion

1984: Fight to Survive

1987: Pride

1989: Big Game

1991: Mane Attraction

1999: Remembering White Lion (Nye versioner)

2004: Anthology 83-89 (Demos)

2005: Rocking The USA (live double album)

2008: Return of the Pride

Med Freak of Nature

1993: Freak of Nature

1994: Gathering of Freaks

1998: Outcasts

Solo

1998: Capricorn

2002: Recovering the Wasted Years

2003: More to Life than This

2003: Rock 'n' Roll Alive (live double album)

2004: Songs I Left Behind

2013: Cobblestone Street

2014: Museum

2015: Nomad

2017: Maybe Tomorrow

Med Mike Tramp & The Rock 'N' Roll Circuz

2009: Mike Tramp & The Rock 'N' Roll Circuz

2011: Stand Your Ground

null

Publiceret 23 May 2018 10:13

SENESTE TV