Vi får bedre sommer end sidste år

Både afslutningen på foråret og den forestående sommer byder på sol og mere varme

Af
Af Louise A. Poulsen lap@sondagsavisen.dk

Elsker man sol og varme, og var man skuffet over sommeren sidste år, er der godt nyt. Selvom vi danskere allerede i maj er blevet forkælet af vejrguderne med varmerekorder, så stopper de gode nyheder ikke.

Det spår energimeteorolog Steen Hermansen fra DMI på bt.dk.

Sommeren sidste år var historisk dårlig, og meteorologen garanterer, at sommeren i år ikke bliver lige så elendig.

“Hvor vi sidste år havde mange dage, hvor temperaturerne lå mellem 15 og 20 grader, vil de i år ligge mellem 20 og 25 grader,” siger han ifølge bt.dk.

Flot forår

Også de kommende uger byder på sol, varme og mindre nedbør end normalt, fordi der ligger et højtryk over Danmark.

Der kan dog godt komme torden og regn i ny og næ, forudser DMI, men ikke noget, der ødelægger den flotte afslutning på foråret.

I juni kommer der så småt lidt ustadigt vejr, men det bliver ikke så koldt, og nedbøren kommer typisk som byger. Og sommeren vil altså vende tilbage igen.

Publiceret 27 May 2018 06:00

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV