Kræftpatient sexmisbrugt bag foldedør på hospital

Sådan foregik det

En 40-årig mandlig fysioterapeut er blevet idømt 30 dages betinget fængsel og indtil videre fået frataget sin autorisation efter at have haft sex med en af sine kræftpatienter på Odense Universitetshospital og Kræftens Bekæmpelses afdeling i Odense. Det skriver Fyens.dk.

Ifølge Retten i Odense har manden udvist grov og gentagen forsømmelse og skødesløshed i sit job som fysioterapeut ved at have haft en uprofessionel omgangstone af privat og seksuel karakter med kvinden.

Under en massage tiltvang han sig til anden kønslig omgang end samleje med kvinden, uden at hun gjorde modstand. I retten forklarede kvinden, hvordan det på den ene side havde været grænseoverskridende, og på den anden side pirrende, fordi det bare foregik bag en foldedør med en sygeplejerske på den anden side. Alligevel følte hun, det var forkert.

Den 40-årige fysioterapeut havde frem til politianmeldelsen i sensommeren 2016 sin faste gang på kræftafdelingen på Odense Universitetshospital og Kræftens Bekæmpelses afdeling i Odense.Da sagen blev anmeldt blev han øjeblikkeligt bortvist, skriver Fyens.dk.

Retten i Odense har nu idømt ham 30 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år.

Han er desuden frataget retten til at virke som fysioterapeut indtil videre.

Publiceret 13 September 2018 11:23

SENESTE TV