Foto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

P-vagternes nye effektive våben: Kan scanne 1.000 biler i timen

 

Center for Parkering i Københavns Kommune har fået et nyt og meget effektivt våben i kampen om at finde de ulovligt parkerede biler i hovedstaden. Det skriver Berlingske.

Tre biler af mærket Volkswagen Caddy har fået monteret et kamera på taget og kører nu rundt i gaderne og scanner efter de biler, som ikke har betalt via byens parkeringsapps. Og systemet er vældig effektivt. Ifølge Berlingske kan en enkelt bil nemlig scanne omkring 1.000 biler i timen.

Systemet blev indført 1. november 2016 og har siden da scannet 498.096 nummerplader, hvilket har resulteret i 22.844 parkeringsbøder - eller afgifter om du vil kalde det.

Antallet af p-afgifter er dog ikke steget kraftigt på grund af de nye tekniske hjælpemidler, og det er heller ikke meningen, siger chefen for Center for Parkering i Københavns Kommune.

"Idéen med den her digitalisering, udover at få nogle gode og fornuftige systemer til glæde for borgerne, har været, at vi kunne bruge færre folk til opgaven. Lidt forsimplet kan man sige, at bilerne gør, at vagterne ikke spilder deres tid på parkerede biler, der har sagerne i orden," udtaler Jes Øksnebjerg til Berlingske.

Publiceret: 19. Marts 2017 16:04
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112