Foto: Google Maps
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Pervers bilist til 9-årig: "Er der nøgenfilm med dig på internettet"

Moderen til en 9-årig dreng fra Strøby på Stevns anmeldte onsdag aften til politiet, at en mandsperson havde henvendt sig med perverse spørgsmål til sønnen, da han var på vej hjem på cykel ad Maglebyvej klokken cirka 17:10. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den fremmede bilist standsede drengen, og spurgte ham, om han var blevet filmet nøgen i et omklædningsrum, og om filmen var offentliggjort på internettet.

Drengen svarede ikke på spørgsmålene, hvorefter bilisten kørte fra stedet. Han beskrives som: mand, dansker, solbrændt, hvidt/brunt/mørkt hår, der var kort og strittende, små skægstubbe på hagen, iført sort/hvid stribet trøje med kort ærmer (striberne var vandrette). Han kørte i en grå bil – sedan model – med 4 døre og med en antenne i højre side af kølerhjelmen.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har oplysning om enten manden eller hans bil. Kontakt politiet på telefon 1-1-4.

Publiceret: 05. Oktober 2013 12:27
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!