Arkivfoto
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Pirattaxa: Beruset ung mand blev røvet af tre mænd

Ung mand blev slået og truet til at udlevere sit dankort

En 21-årig mand blev i nat udsat for et røveri i en pirattaxa i Aarhus.

Han var beruset og blev cirka klokken 03:30 samlet op i Skolegade af tre mænd med en anden etnisk oprindelse end dansk.

De kørte ham til Ceresbyen, hvor føreren bad den unge mand om at aflevere sit dankort og koden dertil. Da den unge mand ikke umiddelbart gjorde, som han fik besked på, slog føreren ham med flad hånd i ansigtet.

LÆS OGSÅ: Pirattaxa-chauffør på spil i Aarhus

Den 21-årige mand udleverede herefter kort og kode, hvorefter de tre mænd kørte væk. Han løb efter bilen for at se nummerpladen, men forgæves.

Efter overfaldet har røverne hævet et større beløb på den unge mands konto, oplyser Østjyllands Politis vagtchef Carsten Dahl til Lokalavisen.

Politiet er interesseret i at høre fra vidner, der har set noget enten i Skolegade, hvor han tog pirattaxaen, eller i Ceresbyen, hvor han blev slået og truet. Røveriet skete ved Spar Nord i Ceresbyen. Pirattaxaen var en mindre sort/mørk bil.

I denne korte video herunder advarer Østjyllands Politi om at køre med pirattaxa:

Vagtchefen advarer samtidig om at benytte pirattaxaer, da det som i dette tilfælde ofte ender med en ubehagelig overraskelse. 

 

Publiceret: 26. December 2017 10:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112