112
Arkivfoto.
Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Pistolmand sprang ud på vejen: Bilist i vild flugt

To chokerede bilister måtte torsdag eftermiddag flygte, da en pistolbevæbnet mand trådte ud på vejen lige foran dem.

Bilisterne kørte ad Gøngehusvej i Vedbæk ved 14-tiden, da en 19-årig mand sprang ud på vejen. Han trak den sorte pistol frem og råbte højt ad de to bilister, som var nødt til at bremse for at undgå at ramme ham.

Føreren af den bageste bil vendte hurtigt bilen og flygtede ad samme vej, han kom fra. I sikkerhed ringede han til politiet, som var lige i området, og kort efter kunne betjentene slå kloen i den bevæbnede 19-årige.

Pistolen viste sig at være et plastikvåben. Manden blev efterfølgende indlagt på psykiatrisk afdeling på Gentofte Hospital.

"Det kan være en traumatisk oplevelse, når en bevæbnet mand pludselig kommer farende ud på vejen. Så det er godt, han nu får kyndig lægelig behandling," siger vicepolitikommissær Carl Karkov fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.

Publiceret: 25. November 2011 11:13
Leveret af Lokalavisen
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!