Maria Månson er vært på Filmselskabet på DR K. Foto: Thomas Jessen
Maria Månson er vært på Filmselskabet på DR K. Foto: Thomas Jessen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Populær DR-vært var i et voldeligt forhold: Han truede med at slå mig ihjel

DR-værten Maria Månson, kendt fra programmet Filmselskabet på DR K, levede i flere år i et forhold, der var præget af både fysisk og psykisk vold.

Ligestillingsminister Karen Ellemann (V) har lanceret en kampagne, som skal sætte fokus på, hvor grænserne går i et forhold.

Her medvirker tv-værten Maria Månson, og hun fortæller om sit første parfoldhold, som var fyldt med fysisk og psykisk vold. For at bearbejde konsekvenserne af forholdet har hun siden været igennem mange års terapi.

Men hvorfor blev hun i forholdet så længe?

"Der var flere årsager. Den første og største var, at jeg var meget meget forelsket i ham. Jeg troede også, at det ville blive bedre. Jeg tror heller ikke jeg kunne se helt klart, da jeg stod midt i det. Det er faktisk først efter jeg kom på afstand, at jeg kunne se det helt groteske i at blive... og sidst men ikke mindst så var der en periode til sidst, hvor jeg gerne ville gå, men ikke turde."

"Jeg tror første gang, mine alarmklokker burde have ringet, var efter tre måneder, hvor han i vrede slog en knytnæve ind i væggen lige ved siden af mit hoved. Herefter blev det gradvist værre. Men jeg var meget meget forelsket og ignorerede og undskyldte derfor det meste. Det skal også siges at forholdet også var sjovt og godt meget af tiden. Han var flot, intelligent, en dygtig musiker og vanvittig charmerende, så i starten tænkte jeg, at hans brister var mindre end hans gode sider. Jeg blev i forholdet i næsten tre år, desværre."

"I starten var det noget med at læse i min dagbog for derefter at citere den for sine venner. Det kunne være at han købte blomster, men fortalte mig, at han hellere ville have givet dem til min veninde. Til sidst i forholdet blev det mere alvorligt. Der kunne han vågne op om natten og sige jeg skulle ringe efter en ambulance, fordi han havde lyst til at slå mig ihjel. Eller han kunne true med at tage sit eget liv, hvis jeg slog op," beretter DR-værten

Publiceret: 06. December 2017 11:10
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt