Sådan ser den ud - den lille spurveugle, der i øjeblikket invaderer de nordsjællandske skove. Foto: Johnny Salomonsson

Sådan ser den ud - den lille spurveugle, der i øjeblikket invaderer de nordsjællandske skove. Foto: Johnny Salomonsson

Mini-ugle invaderer de nordsjællandske skove

Der er gode chancer for at få Europas mindste ugle at se i de nordsjællandske skove i disse uger

Af
Martin Warming

Martin Warming

Der er i disse uger lagt op til den måske største invasion af spurveugler i de danske skove nogensinde.

Der er konstateret mindst 27 eksemplarer af spurveuglen, der er Europas mindste ugle, i Danmark på det seneste, og de fleste er set eller hørt i Nordsjælland, skriver Dansk Ornitologisk Forening på sin hjemmeside.

Miniuglerne kommer fra de store skove i Mellemsverige, og de trækker i øjeblikket mod syd med afsæt fra vestkysten af Sverige, hvor de fleste vil forsøge at krydse vandet, hvor der er kortest afstand til land.

"Derfor er der traditionelt flest spurveugler i de nordsjællandske skove, som uglerne når efter en kort flyvetur over Øresund," fortæller Klaus Malling Olsen, der er feltornitolog og fuglebogsforfatter til dof.dk.

Spurveuglen er ikke meget større end en spurv, men den er alligevel robust og stærk, og den kan snildt nedlægge for eksempel en bogfinke, som kun er lidt mindre end den selv.

Den ganske lille ugle er i reglen yderst tillidsfuld og let at komme tæt på, og i modsætning til de fleste andre ugler er spurveuglen aktiv om dagen.

null

Publiceret 15 November 2011 11:29

SENESTE TV