Den nye redningsstige er nu klar til en storskalatest, hvor i alt 60 stiger hænges op fire særligt udvalgte steder i landet. Taarbæk Havn er blandt disse fire sammen med Aarhus Havn, Randers Havn og kajkanten ved Skolen i Sydhavnen i København.
Den nye redningsstige er nu klar til en storskalatest, hvor i alt 60 stiger hænges op fire særligt udvalgte steder i landet. Taarbæk Havn er blandt disse fire sammen med Aarhus Havn, Randers Havn og kajkanten ved Skolen i Sydhavnen i København.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Redningsstiger med lys på

TrygFonden har opsat 17 nye redningsstiger i Taarbæk Havn. Stigerne er nyudviklede redningsstiger, der også testes i tre andre havne

Af Pernille Borenhoff

En fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne, hvor folk, der færdes alene, mens det er mørkt, pludselig falder i vandet og ikke formår at komme op igen. Problemet med at komme op af vandet på egen hånd skyldes blandt andet, at mange af de redningsstiger, der findes i de danske havne, er vanskelige at få øje på, ligesom en del af dem er i dårlig stand. Det vil TrygFonden råde bod på med en nyudviklet redningsstige, der nu skal testes i fire havne, heriblandt Taarbæk Havn.

"Lystbådehavnen i Taarbæk er et fantastisk dejligt sted, der særligt om sommeren tiltrækker mange mennesker, som har lyst til en gåtur i det hyggelige gamle fiskerleje ved vandet. Men også resten af året og selv på kolde og blæsende dage, søger både lokale og andre til Taarbæk. Det er rigtig glædeligt, og der er ingen tvivl om, at Taarbæk Havn er en unik lille perle for mange. Men når flere mennesker færdes ved vandet, er der også større risiko for, at nogle falder i, og samtidig øges risikoen for, at nogle af dem, der falder i, har indtaget alkohol. Og vi ved, at alkohol og ophold i vand er en livsfarlig cocktail, siger René Højer.

Der er nu opsat 17 nye redningsstiger i Taarbæk Havn, og blandt andet skal det undersøges, hvordan stigens lysniveau opfattes, når de hænger i havnemiljøet.

"Vi er glade for at være med i et så vigtigt projekt, og vi håber, at de nye synlige redningsstiger vil kunne medvirke til at forebygge, at nogen drukner her i Taarbæk Havn. Derudover er vi stolte af at bidrage til denne storskalatest og være med til at sætte fokus på sikkerheden rundt omkring i de danske havne. Endelig synes vi, stigen udover at være funktionel på højt niveau også er rigtig flot og passer godt ind i havnemiljøet her i Taarbæk, siger Michael Laursen, havnefoged i Taarbæk Lystbådehavn.

- TrygFondens redningsstige er kun netop hængt op, men indgår allerede i Dansk Designmuseums permanente udstilling om unikt dansk design fra det 21. århundrede.

- TrygFonden og Arkitektforeningen udskrev i august 2012 en arkitektkonkurrence, der indbragte 96 kvalificerede bidrag på en ny redningsstige. Vinderne blev arkitekterne Stefan Urup Kaplan og Lars Techt Myrhøj, der sammen med TrygFonden og ingeniører fra Attention Group har udviklet redningsstigen.

- siden 2001 er der sket 211 fatale drukneulykker i landets havne. Det svarer til en fjerdedel af alle drukneulykker.

Publiceret: 29. December 2016 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!