112
Rikke Louise Andersen sætter stor pris på fremmødet og støtten i retssalen, som var fuldt booket fredag formiddag.
Rikke Louise Andersen sætter stor pris på fremmødet og støtten i retssalen, som var fuldt booket fredag formiddag.
Foto: fb privat
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rikke chokeret over blotter-bøde retssag: "Det var en ren teaterforestilling"

 

Hun står muligvis for at skulle ind og ruske tremmer, fordi hun nægter at betale en bøde, hun har fået for at dele et billede af en blotter på Facebook og dermed bryde persondataloven. Fredag formiddag klokken 11.30 begyndte retssagen mod Rikke Louise Andersen ved Retten i Nykøbing Falster. En retssag hovedpersonen efterfølgende kalder "en ren teaterforestilling".

"Der var oprindeligt afsat en halv time til sagen, men i går fik jeg at vide, at den var forlænget til to timer. Det var utroligt så godt, anklageren havde sat sig ind i sagen, som blev fremført nærmest som i en amerikansk krimi. Det er tydeligt, at det er en pricipsag for dem, at få mig straffet. Jeg kan huske, da de førte sagen mod blotteren, som jeg jo mener er den egentlige kriminelle. Det tog ganske kort tid i retten, og derfor sagde jeg også til anklageren i dag, at jeg ville ønske, at de brugte lige så meget tid på at få straffet dem som forgriber sig på vores børn, som de har gjort på mig. Det blev han ikke så glad for, men det er jeg ligeglad med," siger Rikke til Lokalavisen.dk

LÆS OGSÅ: Rikke er pissesur på politiet: "Kraftedeme om jeg betaler den bøde. Hvis I vil, kan I sætte mig i fængsel"

Om Rikke ender med at skal en tur i fængsel må hun dog vente med at få svar på.

"Dommeren skal lige tænke sagen igennem, og derfor skal jeg vente en uge med at få afklaring," siger Rikke Louise Andersen, som står fast i sin sag.

"Det er en lige så stor pricipsag for mig, som det tilsyneladende er for politiet. Jeg mener, man holder hånden over forbryderne, mens man går efter at straffe sådan en som mig, og sådan bør det ikke være," siger Rikke, som også holder fast i sin bastante udmelding fra tidligere, som lyder:

"Kraftedeme om jeg betaler den bøde. Det kommer ALDRIG til at ske. Hvis I vil, så kan I sætte mig i fængsel. Jeg er fløjtende ligeglad."

Publiceret: 03. Marts 2017 13:51
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!