Arkivfoto: Kim Petersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Så få søgte asyl i Danmark i 2017: Laveste antal i 9 år

Meget få asylansøgere i december runder et rekordlavt år af

 

 

Bare 215 personer søgte om asyl i Danmark i december 2017, og dermed lander antallet af asylansøgere for det forgangne år på det laveste niveau siden 2008, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Netop opgjorte tal viser, at 3.479 personer ansøgte om asyl i 2017, hvilket er langt færre end for blot to år siden i 2015, hvor den store flygtningebølge skyllede op gennem Europa. Her søgte 21.316 personer om asyl i Danmark.

Af de 3.479 ansøgere var 864 fra Syrien, 355 fra Eritrea og 325 fra Marokko.

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg siger:

"Det glæder mig, at antallet af asylansøgere for hele 2017 er det laveste i ni år. Det viser, at regeringens 67

stramninger af udlændingepolitikken kombineret med de fælles initiativer på EU-plan har haft den ønskede effekt.

Derfor vil vi også fortsætte med at stramme udlændingepolitikken i 2018."

Det lave antal af asylansøgere gør også, at antallet af asylcentre rasler ned. Det skriver DR. I begyndelsen af 2016 var der 98 asylcentre i brug. Det tal er nu nede på 19. Det huser for tiden omkring 5.000 personer.

Publiceret: 08. Februar 2018 11:52
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt