Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Seerne raser over nyt TV3-program: Hvor er det dybt respekløst

 

Onsdag aften havde TV3 premiere på det nye program: "Min fede træner". Programmet går ud på, at fire kendte mennesker skal hjælpe fire overvægtige med at tabe sig. De fire trænere, Frederik Fetterlein, Mascha Vang, Kira Eggers og Sara Maria Franch-Mærkedahl, skal æde sig selv tykke - for derefter at smide vægten igen.

Men det koncept har dog medført en lang række reaktioner fra forargede seere på blandt andet Facebook.

"Fy for pokker. Jeres reklame for programmet er direkte dum. 'Berømthederne' svælger i mad på den mest ulækre måde, tror TV3 at overvægtige mennesker lever sådan? Trist er det, og jeg skal helt sikkert ikke se programmet," skriver Bitten Sayir eksempelvis i en kommentar til et opslag på TV3s Facebook-side.

Og den holdning er hun langtfra ene om.

"I er simpelthen for langt ude TV3", "Hvor er det dybt respektløs", "Latterligt program. Gør grin med overvægtige mennesker og bringer kendte 'VIP's ind, som om det skulle hjælpe", lyder det blandt andet.

TV3s programdirektør Kenneth Kristensen sagde dog før premieren, hvor kun traileren var blevet vist, at han ikke forstår kritikken, og at han håbede, det ville vende, når først programmet var blevet sendt.

"Traileren, som er det, folk har kommenteret på Facebook, ved vi godt er kontroversielt skåret. Men jeg håber, at folk, der ser programmet har en anden oplevelse, for det handler på ingen måde om at gøre grin med overvægtige, men om at hjælpe dem med at tabe sig. På TV3 vil vi gerne gøre tingene anderledes, så vi har taget et mere kontroversielt greb ved at lade disse fire veltrænede kendte tage på for på en eller anden måde kunne stifte bekendtskab med det, de fire overvægtige kæmper med i det daglige – selvom det selvfølgelig bare er en brøkdel," siger programdirektøren til BT.

Publiceret: 20. April 2017 07:05
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112