Modelfoto.
Modelfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sexolog: Derfor er hver fjerde kvinde ikke interesseret i sex

Ny stor undersøgelse af danskernes sexliv afslører, at et aktivt sexliv er markant mindre vigtigt for kvinder end for mænd. Undersøgelsens resultater overrasker ikke sexolog, Christiane Meulengracht, der peger på flere årsager bag den store forskel.

Hver fjerde danske kvinde mener ikke, at deres sexliv er vigtigt. Det viser en undersøgelse fra et nyt forskningsprojekt foretaget i samarbejde mellem Aalborg Universitet og Statens Serum Institut, hvor danskerne skal kategorisere deres sexliv som enten 'vigtigt' eller 'ikke vigtigt'. Hos de danske mænd betyder et aktivt sexliv langt mere, idet kun en ud af ti af de adspurgte beskriver deres sexliv som 'ikke vigtigt'.

Spørger man sexolog, Christiane Meulengracht, er der flere grunde til, at sex betyder langt mindre for kvinder end mænd. Dog viser forskellen sig særligt tydeligt, når først der kommer børn ind i billedet, forklarer hun:

"Når et par får børn, sker der ofte noget helt grundlæggende interessant i forhold til mænd og kvinders opfattelse af deres sexliv. For kvinden i parforholdet bliver barnet typisk førsteprioriteten, og både sexliv og manden ryger i anden række. For manden derimod forbliver kvinden førsteprioriteten. Kvinder elsker deres børn, mens mænd elsker deres kvinder, og præcis denne forskel er ofte katalysator for konflikter, bl.a. fordi det skaber ubalancer, når det kommer til betydningen af sex," siger Christiane Meulengracht.

Ifølge sexologen hænger forskellen også sammen med måden, henholdsvis kvinder og mænd får dækket deres behov for fysisk intimitet:

"Når kvinder får børn ser man ofte, at intimiteten med barnet direkte kan dække en stor del af behovet for fysisk nærhed, som regelmæssig sex tidligere var med til at dække. Samtidig bliver en del af kvindens behov for nærhed ofte dækket af deres tætte relationer til veninder, hvor kram, kropslighed og italesættelse af følelser spiller en langt større rolle, end man typisk ser det blandt mænd. Hos mænd er sexlivet ofte eneste faktor, som direkte er med til at dække et grundbehov for intimitet," siger Christiane Meulengracht.

Til sidst peger sexologen også på generelle udviklingstræk i samfundet som direkte forklaring på, hvorfor sex er mindre vigtigt for kvinder:

"I vores samfund er der meget stor vægt på de maskuline værdier, hvor egenskaber såsom målrettethed, handlekraft og selvstændighed i dag er store plusord hos begge køn. De mere udtalte feminine værdier såsom sårbarhed og blødhed bliver derimod i højere grad end tidligere opfattet som en svaghed - også hos kvinderne. Reelt betyder det, at forskellen mellem kønnene og al den seksuelle tiltrækning, som netop knytter sig til denne forskel, er godt på vej til at forsvinde. Det er ikke uvant, at kvinden overtager maskuliniteten i parforholdet. Og det dræber sexlysten," siger Christiane Meulengracht.

 

Publiceret: 09. Oktober 2017 09:16
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt