Foto: Peter Rahbek.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sexolog: 'En kvinde skal have den i munden en gang hver dag'

Seksualitet handler ikke kun om stillinger og teknik, men lige så meget om selvværd. Det siger Paprika Noel, som netop har slået sig ned som sexolog i Frederikssund

Den sorte BMW M3 holder i carporten. Huset er velholdt og lækkert. Det samme kan siges om kvinden, som åbner døren med et venligt: 'Heeej, kom indenfor'.

Vi er på besøg hos Paprika Noel, Sexolog- og parterapeut-uddannet hos Joan Ørting. Samtidig arbejder hun som healer og massør og har i flere år drevet praksis i Københavnsområdet, men da kæresten boede i Frederikssund, blev det her, hun skulle slå sine folder.

Hun har også medvirket i programmet Sexologerne på TV2.

Stilen holder, da vi træder ind i køkkenet. Ingen bonderomantik her. Nej, sorte, blanke låger, strømlinet og stram indretning.

"Det her er faktisk slet ikke mig," siger Paprika og kigger sig omkring.

"Men sådan kunne min kæreste lide det, før han mødte mig. Det er helt ok. Jeg stiller alligevel ikke de store krav, hvad angår plads og materielle ting. Før jeg flyttede til Frederikssund, boede jeg på 37 kvm. midt i den skønneste natur og alligevel tæt på byen. Da jeg flyttede ind her, skulle jeg bare have min cd-samling, mine bøger og min søns legetøj med."

33-årige Paprika er fortaler for, at man skal lade sin mand være mand. Hvilket også er en af grundene til, at de sorte låger i køkkenet har fået lov at blive.

"Jeg går op i kønsrollerne. Vi får aldrig ligestilling, og det ønsker jeg heller ikke. Vi skal ikke neutralisere manden, for så bliver det hele ret usexet. Vi kvinder tænder på maskuline mænd. Så hvorfor skal manden støvsuge? Det er da ikke liderligt at se en mand støvsuge, vel? Nej, lad ham ordne bilen eller huset og lad ham være mand," slår Paprika fast.

Selv er hun meget kvinde, og meget smuk. Hendes blik flugter indimellem de højblanke låger i øjenhøjde i køkkenet, hvor vi har sat os til rette ved bordet. Her kan hun se sit spejlbillede. Håret kommer om bag ørene, for lidt efter at blive samlet med den ene hånd og trukket frem på skulderen. Hun griber ud efter den sart-rosa lipgloss, og smører den fint rundt på læberne, alt sammen mens hun snakker, griner og gestikulerer.

Og hun har meget på hjertet. Det opdagede hun for mange år siden.

"Da jeg var 11 år, havde jeg en veninde, hvis far var død af kræft. Ingen kunne rigtigt hjælpe pigen, men vores lærer gav os fritimer, så vi kunne tale sammen, om det forfærdelige der var sket."

Gense tv-indslag: Sjuskesex ødelægger forholdet

Alle har noget i bagagen

Paprika er overbevist om, at hendes mission i livet er at hjælpe andre. Ifølge hende er der mange som tror, at hun aldrig har oplevet modgang og svære tider, blandt andet fordi hun er køn. Men der tager de tilsyneladende fejl, for Paprika har på ingen måde haft det nemmere i livet end andre. Men hun tror, at man er sin egen lykkesmed.

"Jeg tror på, at det er vores eget ansvar at få et godt liv. Det betyder blandt andet nogle gange, at vi må slutte fred, med alt det dårlige vi har med i bagagen, uanset om det stammer fra barndommen, parforholdet eller noget helt tredje. Vi har muligheden for at vælge fra, men vi må altid stifte fred med det ubehagelige først. Hvis vi bruger hele livet på at bære nag, så bliver vi syge. "

Paprika oplever, at dårligt selvværd er det som oftest kommer på bordet, når hun taler med folk.

"Jeg spørger folk, hvor de gerne vil hen. Jeg koger ikke suppe på alt det dårlige, de har med sig i bagagen. Men jeg forsøger i stedet at vende det til noget positivt. Blandt andet siger jeg, at de skal gøre tre gode ting for dem selv, mens de er i terapi. Et højt selvværd er også altafgørende i parforholdet. Tit glemme vi, at holde fast i os selv, når vi lever sammen med en anden. Men du er nødt til at holde fast i hvem du er, og kende dit værd, før du kan være noget for andre. Det er lidt ligesom i flyet, hvor man får at vide, at man først selv skal tage ilten, før man giver den til sit barn," lyder det fra Paprika som pludselig ændrer mimik og bryder ud i et kæmpe smil.

"Gør noget godt for dig selv, smil til verden. En kvinde skal have sin mands pik i munden en gang om dagen. Mænd vil have kvinder der stråler, det er ret simpelt."

Kvinde mærk din krop

Modsat er det ifølge Paprika, at når kvinder mangler selvværd, så halter det som regel også med lysten til sex.

"Kvinder skal studere sig selv. Sidde med spredte ben foran et spejl. Det første, der sker, er typisk, at de væmmes ved synet. Nogle får det dårligt, så græder de, indtil de når til et punkt, hvor de bliver forelsket. Det er der, vi skal nå hen. For hvis ikke vi kan lide os selv, hvordan skal vi så kunne lukke en mand ind?"

Paprika arbejder udfra en tantrisk tilgang. I følge hende er sex meget mere end porno og kneppesex:

"I et samleje er 95 pct nærvær og 5 pct penetration. Vi bruger i dag så meget tid på vores arbejde, men parforholdet og sexlivet skal der også investeres i." Blandt andet mener Paprika, at man skal mærke sin krop og sit liv. At man skal skrælle alle de forskellige lag af, og stå ved hvem man er, også selvom man er kvinden i Sloggitrusser og flade sko. Som hun siger, så kan sex også være andet end frikadeller og krebinetter, selvom man nu engang ikke er hende på de høje hæle.

"Hvis man havde mulighed for det, hvem ville så ikke foretrække at spise på Noma hver dag?" spørger Paprika og smiler.

"Vi går så højt op i at skabe en illusion om et perfekt liv. For eksempel med et hjem der skinner, og hvor alting klapper, inden der kommer gæster. Alting synes så godt udadtil. Men hvad om man gjorde livet til en leg? Tænk om man kunne sige til gæsterne: Vi knaldede inden I kom, så derfor er stegen endnu ikke helt færdig."

Publiceret: 01. December 2013 01:12
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!