112
Foto: Dyreværnet.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skræksag: 21 udsultede hunde måtte fjernes med politiets magt

Dyreværnet rykkede efter en anonym anmeldelse ud til en adresse på Lolland fredag. Anmeldelsen gik på, at der skulle befinde sig flere misrøgtede hunde på adressen.

Desværre var mistanken korrekt, og det var et horribelt syn, der mødte Dyreværnets direktør og dyrlæge, Rikke Christensen-Lee, da hun uanmeldt bankede på døren hos en dyrejeren, skriver Dyreværnet i en pressemeddelelse.

I alt 21 hunde var stærkt afmagrede og havde hverken adgang til vand eller mad i hjemmet. De 12 hvalpe og 9 voksne hunde af racerne Labrador, Chihuahua og Chinese Crested blev derfor fjernet. Det foregik i samarbejde med Sydsjælland- og Lolland Falster Politi, fordi ejeren ikke frivilligt ville overdrage de mange hunde.

"Jeg er dybt bekymret for hundenes tilstand. Det var åbenlyst at se, at hundene ikke havde fået mad i lang tid, for de var fuldstændig febrilske, da vi gav dem deres første måltid på internatet. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det kan nå dertil," fortæller Dyreværnets direktør Rikke Christensen-Lee.

Nogle af hundene er allerede sendt i pleje hos private, mens de øvrige får omsorg, mad, kæl og klap på Dyreværnets internat i Rødovre.

Når hvalpene er gamle nok og de øvrige hunde er kommet sig, bliver de alle sat til adoption på dyreværnet.dk.

Sagen har chokeret den ellers erfarne Rikke Christense-Lee, som kalder det en af de mest hjerteskærende dyreværnssager, hun har oplevet.

"Var det ikke lykkedes os at fjerne de mange hunde, tror jeg simpelthen, at nogle af dem var døde her i weekenden," siger hun.

Publiceret: 14. April 2018 15:06
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt