Videoen
Videoen "Rigtige mænd, rigtige bøffer" fik veganere til at reagere på Centerslagter Karl Johans facebookvæg. Foto fra videoen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Slagter offer for shitstorm: Svines til af veganere

 

- ”Ingen veganske pølser - eller quinoa. Mega nederen butik...”

- ”Dyr er ikke mad.”

- ”Hvis så mange er imod dyremishandling, hvorfor støtter de så samtidigt, at dyr bliver tvangs insemineret, udnyttet, lemlæstet, slagtet og parteret? Vi mennesker spiser ikke dyr fordi det er en nødvendighed. Det handler ikke om overlevelse. Det handler kun om smag og bekvemmelighed, og det kan ikke retfærdiggøre vores grådige og uintelligente behandling af dem.”

Det er blot nogle af de kommentarer, som centerslagter Karl Johan fra Albertslund har oplevet på sin Facebook-væg. Slagteren har oplevet en sand shitstorm. En ting er nemlig kommentarerne, noget andet er de bedømmelser, som butikken har fået. Alle har givet lavest mulige rating: 1 stjerne.

”Det er rigtig ærgerligt for os. Tidligere lå vores samlede score på 4,9 (5 er højest mulige, red), men nu er vi på 4,2. Det betyder ikke noget i forhold til vores faste kunder. Men det har stor betydning, når det handler om at få kontakt med nye kunder. Her er Facebook vigtig, og når kunderne så ser, at vi kun får 4,2, vælger de måske at handle et andet sted”, siger Peter Larsen fra Centerslagteren, Karl Johan. Han står bl.a. for opdatering af butikkens Facebook-væg.

Taget det humoristisk

I første omgang har Centerslagteren Karl Johan taget det fra den humoristiske side og skrevet sådan på Facebook:

”Over weekenden har vi modtaget en del 1 stjernede anmeldelser af en gruppe veganere (med stort V!). Det er vi kede af og vi vil meget gerne høre hvilket produkt de har købt i vores butik, og hvorfor det ikke levet op til deres forventninger. Vi vil samtidig gerne modtage anmeldelser fra alle vores dejlige faste, og nye kunder”, står der. Der er allerede rigtig mange af vores søde kunder der har været inde og give os anmeldelser - veganerne har dog slået tilbage med en ny bølge af enkelt-stjerner.

Men hvorfor er det lige gået ud over Centerslagteren Karl Johan i Albertslund.

Peter Larsen kommer med sit bud:

”Vi har startet en kampagne video: ”Rigtige mænd, rigtige bøffer” – den kan ses på vores Facebook-væg. Jeg tror, det er herfra, de har fundet frem til os”, siger Peter Larsen.

”Vi må nu se at finde andre kanaler at komme i kontakt med nye kunder”, siger Peter Larsen. ”Man kan godt rapportere til Facebook, men kun de steder, hvor folk har kommenteret. Hvor der ingen kommentarer er, men blot en enkelt stjerne, er der ikke noget at gøre. Og vi kan ikke nulstille anmeldelser og begynde forfra. Så vi tager det foreløbigt fra den humoristiske side. Og så opfordrer vi i øvrigt vores trofaste kunder til at gå ind og give anmeldelser. Jo flere jo bedre!”, siger Peter Larsen.

Vi er imod slagtere

Lokalavisen Albertslund Posten har kontaktet en af de personer, som har skrevet på Centerslagter Karl Johans Facebook-væg. Natalia Magdalena Czarnowska forklarer om baggrunden for veganernes reaktioner:

”Der er intet planlagt. Vi er generelt imod slagtere, og når en slagter så poster noget hånligt på Facebook om veganere, så er “vegansk mafia” hurtigt ude. Vi er en voksende mængde, og det er også begyndt at blive tydeligt på Facebook. Men det er nu ikke den form for aktivisme, jeg er mest stolt af eller som har bedst effekt. Det bedste er at stå på gaden med flyers”, svarer Natalia Magdalena Czarnowska i en besked til Albertslund Posten.

Her er en video fra en af de gadeaktioner som Natalia Magdalena Czarnowska omtaler. Den næste finder sted 26. august i København.

 

Publiceret: 18. August 2017 01:12
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt