Modelfoto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Snød med DNA-prøve og skylder 100.000 i børnebidrag: "Fordi jeg har kneppet den forkerte pige én nat"

 

En 40-årig mand fra København blev i 2015 idømt otte måneders ubetinget fængsel i Østre Landsret. Det gjorde han, fordi han havde snydt med DNA-prøver i forbindelse med en faderskabssag.

Manden havde forfalsket den DNA-prøve, der skulle fastslå, om han var far til en pige, der blev født i 2010.

Nu er den 40-årige mand så igen kommet i vælten. Det sker i fobindelse med et tema som TV 2 har startet. Her viser det sig nemlig, at selvsamme mand skylder mere end 100.000 kroner i børnebidrag, som han aldrig har betalt.

Det fortæller moren, der gerne vil være anonym.

"Jeg bliver ked af det, jeg bliver trist. Jeg tænker på, hvad skal jeg fortælle mit barn om seks år, når hun er stor nok til at spørge endnu mere ind til det. Og sige, at 'din far ikke vil have noget med dig at gøre'," siger moren til TV 2.

TV2 har været i kontakt med faren til pigen, men han har ikke ønsket at stille op til et tv-interview. Manden forklarer, at han efter sin dom i 2015 ikke har været i stand til at betale børnebidraget, da han har svært ved at finde et arbejde. Ifølge TV 2 har manden en lejelejlighed ved Kongens Nytorv i Indre København, men han ønsker ikke at oplyse, hvad den koster i husleje.

I en telefonsamtale med TV 2 forklarer den 40-årige mand - til spørgsmålet om, at han selv har bragt sig i denne situation - at han "har kneppet den forkerte pige én nat."

Publiceret: 17. Juli 2017 07:12
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!