Ægteparret er to gange om måneden klar til at behandle kunder i stolen i den lokale klinik i Esbjerg. Foto: JWH.
Ægteparret er to gange om måneden klar til at behandle kunder i stolen i den lokale klinik i Esbjerg. Foto: JWH.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Speciallæge: “Mænd i Esbjerg får også botox”

Det er slet ikke så tabubelagt længere at få botox. Det siger sjællandsk klinik, der nu udfører behandlinger i Esbjerg

Det er ikke kun filmstjerner og personer fra jetset-miljøet, der får ændret deres udseende på skønhedsklinikker. Det er også helt normale mennesker i Esbjerg, fortæller speciallægen Thomas Kjær Uhlig, som netop er startet på at udføre behandlinger med Botox og Restylane her i byen.

“Det er svært at sige, hvem der er den normale kunde her i Esbjerg. Det er meget forskelligt. Vi har både de helt unge piger, ældre kvinder og så har vi også mænd, som kommer her,” fortæller han.

Sammen med sin hustru Anne Birgitte Uhlig har de to de sidste ti år levet af at give folk skønhedsbehandlinger i deres klinik på Frederiksberg i København. For godt en måned siden indgik de et samarbejde med den lokale skønhedsklinik Connie Krøyer her i Esbjerg, hvor de hver 14. dag kommer og sprøjter Botox eller Restylane ind hos Esbjergensere.

“Folk vil gerne have et friskere udseende. De vil gerne se ud, som de gjorde for fem år siden, og det hjælper vi dem med, uden at det ser unaturligt ud,” fortæller speciallægen

Det er ikke et tabu længere

Og det er populært. Også i Esbjerg, kan Thomas Kjær Uhlig konstatere.

“Vi har omkring 10 til 12 kunder på en dag, når vi kommer til Esbjerg,” fortæller han.

Ifølge ham og hustruen er det blevet mere og mere populært de senere år at få rettet sit udseende.

“Det er heller ikke længere så stort et tabu at sige, at man har fået botox. Nu tør mange godt sige, at de ser friskere ud, fordi de har fået botox, fortæller Thomas Kjær Uhlig.

Publiceret: 20. April 2017 11:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112