Cobras pressede flere gang godt på foran Hernings stærke målmand Timo Leinonen, men det lykkedes dog kun en enkelt gang at få pucken forbi over målstregen, da Nick Samsøe reducerede til 1-4 i anden periode. Foto: Claus Dalskov

Cobras pressede flere gang godt på foran Hernings stærke målmand Timo Leinonen, men det lykkedes dog kun en enkelt gang at få pucken forbi over målstregen, da Nick Samsøe reducerede til 1-4 i anden periode. Foto: Claus Dalskov

Cobras møder Odense i slutspillet

Nordsjælland Cobras tabte som forventet til topholdet fra Herning i sidste mellemrunde kamp, og Cobras skal nu møde Odense i slutspillet

Af
Af Claus Dalskov

Alle vidste på forhånd, at det hårdt prøvet Cobrasmandskab var uden chancer for point i kampen mod topholdet Herning, men det skades og afbudsramte Cobrasmandskab havde æren at kæmpe for, og selvom Herning vandt kampen med 6-1, så undgik hjemmeholdet ydmygelsen.

Kampen startede med høj intensitet, og da gæsterne var flittige gæster i straffeboksen, så blev det til en del gode chancer i overtal for hjemmeholdet, dog uden det store held, da Hernings målmand Timo Leinonen var en sikker ankermand.

Trods en god periode af hjemmeholdet, så var det midtjyderne der viste den sædvanlige skarphed, og efter de første 20 minutter var Cobras bagud med 0-2.

I anden periode fortsatte Cobras med at kæmpe bravt, men overmagten var for stor, og gæsterne vandt periode med 4-1, Cobras enlige mål blev sat ind af Nick Samsøe.

Tredje periode indeholdt ikke de store begivenheder, men Cobras unge spillere viste en offervilje, og selvom fysikken stadig mangler, så viste de den rette indstilling. Periode endte uden scoringer, og topholdet Herning vandt 6-1.

Efter kampen sagde assistenttræner Dag Wenström om kampen:
"Jeg synes de unge spillere gjorde det rigtig godt i dag, de kæmpede hårdt og vi kom til mange gode chancer i starten af kampen. Som tingene har udviklet sig så kunne vi ikke forvente mere mod det stærke tophold. Det er utroligt ærgerligt at vi er havnet i denne situation, for vi har haft en utrolig god sæson, hvor fansene har fået en masse god ishockey."

Odense venter i slutspillet

Cobras møder nu Odense Bulldogs i kvartfinalerne, og den fynske klub meddelte fredag eftermiddag at klubben er gået i betalingsstandsning. Odense har hjemmebanefordel efter deres top-4 placering efter mellemspillet. Datoerne for kvartfinalerne er:

Programmet for slutspillet:
Tir 24/02 Kvartfinale 1 19:30 - i Odense
Tor 26/02 Kvartfinale 2 19:30 - i Kjær & Lassen Arena
Lør 28/02 Kvartfinale 3 19:30 - i Odense
Marts 2009
Tir 03/03 Kvartfinale 4 19:30 - i Kjær & Lassen Arena
Tor 05/03 Kvartfinale 5 19:30 - i Odense
Lør 07/03 Kvartfinale 6 19:30 - i Kjær & Lassen Arena
Tir 10/03 Kvartfinale 7 19:30 - i Odense

Publiceret 21 February 2009 11:00

SENESTE TV