Cobras havde igen grund til lidt jubel, da det lykkedes at udligne til 2-2 i sidste periode, men desværre blev det til endnu et nederlag, da Odense sikrede sig sejren efter 13 minutter i overtid. Arkivbillede: Claus Dalskov

Cobras havde igen grund til lidt jubel, da det lykkedes at udligne til 2-2 i sidste periode, men desværre blev det til endnu et nederlag, da Odense sikrede sig sejren efter 13 minutter i overtid. Arkivbillede: Claus Dalskov

Cobras tabte i overtid

Af
Af Claus Dalskov

I den anden kvartfinale mellem Nordsjælland Cobras og Odense som blev spillet i Kjær & Lassen Arena i Hørsholm tabte Cobras i overtid med 2-3.

Odense kom bedst fra start, og efter blot fire minutter var Cobras bagud med 0-2, men det lykkedes hjemmeholdet at få lukket af i resten af første periode.

I anden periode reducerede Joachim Holten-Møller til 1-2, og i tredje periode lykkedes det Cobras med endnu en backscoring at udligne til 2-2, da Justin Kurtz sendte pucken ind bag Odenses målmand Kimmo Vesa til 2-2.

Scoringen sikrede Cobras overtid, og efter 13 minutter var Cobras Branislav Kvetan tæt på at blive Cobras store helt, men Odenses målmand fik reddet det hårde slagskud. Men kort efter i samme skift var Branislav Kvetan ikke konsekvent nok i egen zone og så endte han i stedet med at blive kampens skurk, da Brad Rooney opsnappede pucken og iskoldt spillede John Laliberte fri til fynsk sejr på 3-2.

Dermed er Cobras nu nede med to i kvartfinalerne, men kampen i Kjær & Lassen Arena gav gode løfter til de kommende kampe, hvor næste slag udkæmpes på lørdag i Odense.

AL-Bank Ligaen, 2. kvartfinale
Nordsjælland Cobras - Odensen 2-3
(0-2, 1-0, 1-0, 0-1)
Tilkskuere: 500

null

Publiceret 27 February 2009 04:00

SENESTE TV