Nordsjælland Cobras i kamp mod TOTEMPO - nu er begge klubber væk fra dansk liga-ishockey, da de sammen med Odense aller er erklæret konkurs på grund af finanskrisen. Arkivfoto: Claus Dalskov

Nordsjælland Cobras i kamp mod TOTEMPO - nu er begge klubber væk fra dansk liga-ishockey, da de sammen med Odense aller er erklæret konkurs på grund af finanskrisen. Arkivfoto: Claus Dalskov

Fremtiden for liga-ishockey ser sort ud i Hørsholm

Tidligere Nordsjælland Cobras-direktør Frank Kyhl Johansen tror at tommelfingeren peger nedad i forsøget på at fortsætte med professionel-ishockey i Hørsholm, hvilket også vil få alvorlige følger for amatørklubben, RIK

Af
Claus Beyer Ottedahl

Bestyrelsen i Nordsjælland Cobras brugte fem uger på at skaffe pengene i forsøget på at redde Nordsjælland Cobras, men da der endnu ikke var fundet en løsning den 27. marts, så var spillerne nødsaget til at indgive en konkursbegæring imod Nordsjælland Cobras.

Det var håbløst
"Det er utrolig trist at det hele skulle ende sådan," siger Nordsjælland Cobras nu tidligere direktør Frank Kyhl Johansen, og fortsætter:
"Vi har arbejdet hårdt på at finde en løsning, men måtte til sidst indse at det var håbløst. Det er utrolig ærgerligt nok man kigger tilbage på en sæson hvor alt før jul så positivt ud. De sportslige resultater var rigtige gode, men desværre blev vi ramt af finanskrisen, samtidig med at vi måtte indse at den nødvendige tilskueropbakning ikke var til stede."

Alvorlige konsekvenser for RIK
Nordsjælland Cobras konkurs kan få vidtgående følger for Rungsted Ishockey Klub, og det store arbejde der bliver foretaget blandt de mange ungdomsspillere. Licensen til Liga-ishockey ligger nemlig hos RIK, og Nordsjælland Cobras har betalt gode penge for at leje licensen. Disse indtægter vil RIK nu gå glip af, og der er tale om en markant indtægts nedgang for klubben, hvis der ikke bliver etableret et nyt selskab som kan fortsætte den professionelle del af liga-ishockeyen i Hørsholm Skøjtehal.
Dertil siger Frank Kyhl Johansen:
"Jeg har sammen med en ny gruppe investorer arbejdet på at undersøge muligheder for at starte et nyt selskab op som kunne fortsætte med liga-ishockeyen, men vi må konstatere, at det ser meget sort ud. Vi vil indenfor de kommende dage tage endelig beslutning, men på nuværende tidspunkt peger tommelfingeren nedad, desværre."

Lasse Degn fortsætter hos rivalerne fra Rødovre
Spillerne er også begyndt at søge nye udfordringer. Det ligger i dag fast, at Lasse Degn fortsætter sin karriere hos rivalerne fra Rødovre, mens Nikas Karmhag og Daniel Wallin er taget tilbage til Sverige, hvor de fortsætter i Troja-Ljungby. Hvorledes situationen ser ud for de øvrige spillere er endnu uvist, men med tre konkursbo i den danske liga i denne sæson, så bliver det svært for alle spillere at sikre sig en ny kontrakt til den kommende sæson.

null

Publiceret 08 April 2009 11:00

SENESTE TV