Mads Linke scorede Rungsted Cobras sidste mål i denne sæson, da han i tredje periode mod SønderjyskE reducerede til 4-1. Arkivfoto: Claus Beyer

Mads Linke scorede Rungsted Cobras sidste mål i denne sæson, da han i tredje periode mod SønderjyskE reducerede til 4-1. Arkivfoto: Claus Beyer

Sæsonen er slut for Rungsted Cobras

Det lykkedes ikke Rungsted at fremtvinge yderligere en hjemmekamp mod SønderjyskE, da Rungsted tabte med 4-1 i Vojens

Af
Af Claus Beyer

SønderjyskE er klar til semifinalekampene, mens sæsonen for Rungsted Cobras sluttede mandag aften. Rungsted havde håbet på, at de kunne fremtvinge yderligere en hjemmekamp, men de stærke jyder lod ikke Rungsted komme til fadet.

De to første periode blev vundet af hjemmeholdet med 4-0, men i sidste periode lykkedes det Rungsteds Mads Linke at pynte på resultatet, da han reducerede til 4-1.

Dermed sluttede sæsonen for den hårdt prøvet ishockeyklub, men sæsonen har budt på mange positive oplevelser, og ligeledes overraskende sejre. Alle ishockeyeksperter havde før sæsonen dømt det unge mandskab til en sidsteplads i ligaen, men de unge spillere har vist forrygende vilje og gejst, hvilket også blev belønnet med en plads i slutspillet. Her vandt Rungsted en enkelt gang over SønderjyskE, men de forsvarende mestre er en klasse bedre.

Tilskuerne kom også tilbage i sæsonen, og dermed kom der også mere stemning til hjemmekampene.

Desværre kom der en kæmpe ris i lakken, da klubben gik i betalingsstandsning. Rungsted Cobras har søgt om et rentefrit kommunelån på 1,5 million, hvilke kunne sikre denne og næste sæson. Men i stedet for et lån forsøger kommunen med borgmester Morten Slotved i front, at sikre nye sponsorer gennem den nyoprettede Team Hørsholm ordning.

Publiceret 16 March 2010 11:12

SENESTE TV