Med et slag er Frederik Løchte Nielsen et stort navn i tennis på verdensplan. Lokalt har han været det i mange år. Han har sammen med tennisholdet i Lyngby Tennisklub været Årets Idrætsnavn i det grønne område. På billedet her sammen med marketingchef Ole Smidt, Nordea, bliver han i maj 2005 kåret som Månedens Profil.

Med et slag er Frederik Løchte Nielsen et stort navn i tennis på verdensplan. Lokalt har han været det i mange år. Han har sammen med tennisholdet i Lyngby Tennisklub været Årets Idrætsnavn i det grønne område. På billedet her sammen med marketingchef Ole Smidt, Nordea, bliver han i maj 2005 kåret som Månedens Profil.

Frederik Løchte er på højde med EM-triumfen i '92

Lyngby Tennis Klubs og Danmarks bedste tennisspiller overraskede alt og alle i Wimbledon- også sig selv

Af
Af Michael Bast

Frederik Løchte Nielsen og Jonathan Marray vandt 4-6, 6-4, 7-6, 6-7, 6,3 over den svensk-rumænske duo, Robert Lindstedt og Horia Tecau på Centre Court. Det er de nøgne kendsgerninger om et af de flotteste sportsresultater i Danmark i mange år. I Lyngby Tennis Klub og Dansk Tennis Forbund varer det længe, før armene kommer ned igen.
Og Wimbledon-triumfen, hvor Frederik som den første dansker vandt en seniorsejr, er ham så velundt. Det vil helt givet være en umulighed at finde et menneske i denne verden, som ikke kan lide den 28-årige tennisspiller, som altid har været medlem i Lyngby Tennis Klub.
Og hvor stor er sejren i Wimbledon så. Selvom det er næsten umuligt at sammenligne sportsresultater, så må præstationen rangere på linje med det Europamesterskab, som Danmark vandt i fodbold i 1992. Og der mange paralleller.
Dengang kom Danmark til EM på afbud og på forhånd var holdet ingen chancer levnet, men det var ikke held, at EM kom i hus efter sejre over bl.a. Holland og Tyskland. Det var resultatet af en masse ting, som på en gang gik op i en højere enhed. Præcis som med Frederik.

Med på et wildcard

Han og makkeren kom ind i Wimbledon på et wildcard og blev ingen chancer levnet på forhånd, men de gik hele vejen, fordi altid gik op i en højere enhed, og de kæmpede en vis legensdel ud af bukserne. De vandt den ene femsætter efter den anden. Besejrede de seneste års vindere og de seneste års finalister. Det er ikke en tilfældighed. Det er klasse.
Og selvfølgelig har Frederiks Wimbledon-sejr også alt det, som kendetegner det ægte eventyr. Med på tilskuerpladserne var hans familie, herunder farmor, Lyngby-Taarbæks tidligere viceborgmester og nuværende formand for Ældre Sagen, Helle Nielsen, som ud over en fornem lokalpolitisk karriere var bagkvinde for Danmarks hidtil eneste Wimbledon-finalist, Kurt Nielsen, som tabte to finaler.
Denne gentleman fra den hvide sport døde sidste år. Han skulle ikke komme til at opleve barnebarnets triumf. Men det ændrer ikke ved eventyrets fantastiske afslutning, hvor det undertippede barnebarn mod alle odds vinder den første finale, som han deltager i, useedet som sin farfar.

Tæt på OL

I løbet af de seneste 14 dage har Frederik Løchte Nielsen tjent flere præmiepenge end i hele sin professionelle karriere. Det skal nok også lune. Ligesom sponsorforhandlinger nok bliver lettere fremover. Og for at det ikke skal være løgn, så er Frederik pludselig førstereserve til OL i London og tæt på en potentiel deltagelse i mixdouble sammen med Caroline Wozniacki, så hvem ved. Der er måske en fortsættelse på eventyret på vej.

null

Publiceret 09 July 2012 08:43

SENESTE TV