112
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stjålen bil kunne føre politiet direkte til biltyve: "Beklager, vi har ikke tid"

 

Det var nok ikke helt det svar, som Kristian Lund havde regnet med, da han fandt en stjålen bil i sin baggård - sammen med bilens ejer. De kontaktede politiet, der kunne snuppe biltyvene ved at ligge på lur - men det havde de ikke ressourcer til, lød svaret.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Det var ellers fjerde gang, at Kristian Lund observerede en stjålen bil - parkeret i baggården. Dermed kunne det tyde på, at der var tale om en bande eller en form for seriebiltyv. Derfor foreslog han også, at politiet kunne ligge i baghold og pågribe dem.

"Jeg fik min bil igen, men jeg kunne have gjort en forskel sammen med politiet. Nu bliver biltyvene jo bare ved. Jeg synes, det er forfærdeligt, at politiets holdning er, at det er lige meget," siger bilens ejer, Brian Bloch, til Jydske Vestkysten.

På vej hen til bilen, som Kristian Lund havde fundet takket være et opslag på Facebook, fik Brian Bloch kontakt til en politibil, som han havde med hen til bilen.

"Så da vi stod i gården, sagde jeg til politiet, at det allerbedste, vi kunne gøre, var at bruge min bil som lokkemad. Hvis vi trak os væk og lod bilen stå, vidste vi med 99 procents sikkerhed, at tyvene vil komme og hente den inden for timer. Kristians lejlighed har udsigt ned i gården, og han tilbød, de måtte bruge den. Men politiet afslog, det havde de ikke ressourcer til," siger Brian Bloch til Jydske Vestkysten og fortsætter:

"Jeg skulle bare tage bilen med. Jeg protesterede, for hvis jeg tog bilen, så var muligheden spoleret. Nu bruger de jo aldrig den p-plads igen."

Publiceret: 11. Februar 2018 10:26
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112