Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stjal bil - anholdt og løsladt: Stjal endnu en bil, skyld i trafikuheld og flygtede i intens biljagt

 

En 38-årig mand fra Herfølge forstod tilsyneladende ikke politiet, da han klokken 13.09 var blevet afsløret i at køre i en stjålet personbil på Københavnsvej i Køge. Efter anholdelsen var han kort efter blevet løsladt, inden politiet lidt senere fik endnu - og noget voldsommere - møde med manden.

Klokken 16.44 anmeldte en 76-årig mand fra Roskilde nemlig, at han var part i et færdselsuheld i lyskrydset Vordingborgvej-Søndre Viaduktvej i Køge, og havde fået en bule i bilen. Skadevolderen var kørt fra stedet i en varebil, hvis nummerplade anmelderen oplyste til politiet. Flugtbilisten, der var kørt i retning mod centrum i Køge, havde i forbindelse med flugten bakket ind i en bagfra kommende bus.

Politiet kunne straks konstatere, at skadevolderen kørte i en varebil, der var meldt stjålet d. 11.09.17 i Hvidovre. Flere patruljer ledte efter varebilen, som politiet mødte klokken ca. 17.25 på Østre Banevej i retning mod Værftsvej.

Efter en kort biljagt fik politiet standset udramatisk og kunne anholde den 38-årige mand fra Herfølge, der kørte i en varebil med opbrudt tændingslås. Han blev straks genkendt. Den anholdte blev nu sigtet igen for uberettiget brug af varebil, kørsel i frakendelsestiden samt for at forårsaget færdselsuheldene i krydset Vordingborgvej-Søndre Viaduktvej.

Her havde han påkørt anmelderen, der i sin personbil var standset for rødt lys i højresvingsbanen mod Søndre Viaduktvej, og efterfølgende bakket ind i bussen bagved, da han ville flygte fra stedet. Der skete kun mindre materiel skade på de involverede køretøjer. Den stjålne varebil sikrede politiet med henblik på udlevering til rette ejer, som har afhentet den. Den anholdte blev i løbet af aftenen løsladt og kan nu afvente flere sager til det retsmøde, som han vil blive indkaldt til på et senere tidspunkt.

Publiceret: 14. September 2017 10:57
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112