112
Foto: Facebook
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stjal cykel til 70.000 kroner: Har navn, billede og personnummer: Politiet? De har endnu ikke gjort noget

 

Det er mildest talt ikke historiens største kriminalgåde. Faktisk er forbyrdelsen allerede opklaret, for gerningsmanden har faktisk efterladt både billede, personnummer og navn. Problemet er bare, at Henrik Hornstrup ikke har hørt mere fra politiet, efter han anmeldte tyveri af en mountainbike til 70.000 kroner.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

"Jeg ringede til politiet i sidste uge. Her fik jeg at vide, at der end ikke var oprettet en sag," siger Henrik Hornstrup, der er indehaver af HV Care Cykler på Struervej, til avisen.

"I mine øjne er det jo bare for politiet at køre ud til manden. Han er ikke vanskelig at finde. Jeg har selv fundet frem til ham og ringet til ham. Men han smækker bare telefonen på."

Tyveriet skete den 3. marts, da manden kom ind i butikken. Her prøvede han forskellige cykler. Og så ville han også gerne prøve den omtalte moutainbike, fortæller Henrik Hornstrup.

Men cyklen er ikke til salg, da det er en sponsorcykel, som butikken har fået.

"Derfor bad vi om mandens pas som sikkerhed for, at han kom tilbage efter en prøvetur," fortæller Henrik Hornstrup til Dagbladet Holstebro-Struer.

Men passet var manden tydeligvis ligeglad med. Han stak af på den mere end 70.000 kroner dyre cykel, som butikken ikke har set siden.

Og nu har butikken så taget sagen i egen hånd. På Facebook efterlyser butikken nu cyklen og tyven med teksten:

"Hej XXXXXX (Butikken har brugt gerningsmanden rigtige navn.) Du var inde i fredags og prøve en Cannondale Scalpel inde ved os, og vi tror, du farede vild på Struervej, for du glemte at komme tilbage med cyklen. Er der nogle, der kender XXX (gerningsmandens navn) må i gerne skrive til os med oplysninger, vi vil bare være sikre på, han er fundet hjem, og vi kan få vores Cannondale. Opslaget må gerne deles. Hilsen HV Care"

I et andet opslag tilbyder butikken en dusør på 10.000 kroner til den eller dem, der afleverer cyklen tilbage til butikken.

Publiceret: 14. Marts 2017 12:29
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!